Er beskrevet i www. psyke.dk
Forfatter er psykolog Henrik K
Siden er redigeret august.2011
Hvad er neutotisk angst ?
Neurotisk angst er sygelig angst, dvs overdreven angst fremkaldt af vidt forskellige ting. Neurotisk angst er yderst energikrævende og gør livet pinefuldt for dig og dine omgivelser.
Den nødvendige personlige erkendelse. For at kunne se, hvad der sker med dig, må du undersøge dine omgivelser om hvordan din adfærd virker på dig og dem. Mener du at du din adfærd er rimelig, men er i tvivl, da søg en psykolog, som kan fortælle dig, om det er tilfældet.
At lade dig besnakke. Du skal ikke lade dig besnakke af venner og bekendte, da de måske har vanskeligt ved at sige, hvad de mener, muligvis fordi de ikke ønsker en konflikt med dig. Du kan nok undersøge og rende til læge og psykolog. Du kan skyde skylden for mange ting over på andre. Du kan føle, at det er synd for dig, og at du af den grund har fortjent omsorg.- lad være.
Du er den eneste, som har ansvaret for dig selv og dit liv, du må søge at arbejde for at engagere dig og tage ansvar, blot et lille ansvar til at begynde med. Erkendelsen kan ikke skaffes via medicin fra læge og psykiatre, men igennem diaglog med en psykolog.
Hvordan bliver du neurotisk. Der er mange ting som kan gøre dig neurotisk, men hvis angsten på et tidligere tidspunkt har haft en stor styrke, så det kaldes neurotisk. Har du først fået den etikette, er den svær at komme af med, da dette neurotiske filter som du da ser igennem kan fortegne de virkelige forhold.
Tryghed. Det hænger klæbrigt på dig, du bliver påvirket af denne etikette, og vil måske protestere, men du tænker, at du i visse situationer er neurotisk. Omvendt kan du i visse tilfælde finde en trøst eller tryghed ved at få at vide, at du har fået en sygdom, som du ikke kan gøre noget ved. Det sidste er meget anvendt, da du så kan betegne dig som syg, og derfor har krav på pleje og omsorg.
Forkælelse og medicin. Når du har fået prædikatet neurotisk syg, er du netop uskyldig. Du kan modtage forkælelse, i den tro, at forkælelse ikke skader dig (det gør den altid).
prædikatet neurotisk syg bliver meget let en glidebane til at du bliver afhængig af denne omsorg. Det skæbnesvangre er at du så ikke får den naturlige modstand og udfordring, som hører livet til, og som skal til for at du kan klare dig selv.
Det vil være en trist skæbne at blive afhængig.
Medicin? Denne afhængighed kan desværrre suppleres med medicin. Al medicin har bivirkninger, som i nogle tilfælde kan være værre end selve det du tager medicinen for. Medicin kan i mange tilfælde dræbe initiativer, men det kommer helt an på hvilken medicin og hvordan du fungerer med medicinen.
Fornuften er stået af. Mange neurotiske personer har kun tanke for, hvordan de selv har det lige nu. De kan godt lade som om, at de er optaget af hvordan det går nære slægtninge, men som enurotiker bliver du langsomt mere indadvendt og ensom, selvom du udadtil kan virke meget livsglad og iøvrigt meget leende.
De almindelige handlinger som før udgjorde din virkelighed i hverdagen forsvinder langsomt, da du har andre til at tage beslutninger for dig. Denne afhængighed af andre gør dig frygtsom og måske lidt klæbende, så du udgør en byrde for andre eller dine nærmeste.
Hvorfor handler du ikke?. Du handler kun, når du for alvor bliver tvunget til det. Så længe du kan smutte udenom, gør du det. Det er næsten at betragte som en naturlov og du vil gøre alt for at bibeholde det serviceniveau som du har vennet dig til. Alle andre tanker afføder angst. Det er angsten som er din motivation.
Bruge andre mennesker. Du søger først at få andre til at handle for dig, at hjælpe dig, men du finder ofte snedige muligheder for at få det du vil have, uden at yde noget afgørende. Omgivelserne mener ofte, at det trods alt er synd for dig. Forkælelse er et ord, som kan anvendes her. Den gør dig afhængig og ofte ude af stand til at klare almindelige ting i hverdagen.
Tag ansvar nu.Du tager ikke ansvar for dig selv eller dine omgivelser, fordi det ikke kan betale sig for dig - endnu.
Gentagelse. Den nødvendige personlige erkendelse. Det der skal til er din erkendelse af, hvad der på sigt sker med dig. Du er den eneste, som har ansvaret for dig selv og dit liv, du må søge at arbejde for at engagere dig og tage ansvar, blot et lille ansvar til at begynde med. Erkendelsen kan ikke skaffes via medicin fra læge og psykiatre, men igennem din egen kamp samt nogle gode venner. En psykolog kan i den forbindelse give et helt neutralt billede af din situation.
Den ubevidste angst.
Den ubevidste angst kommer naturligvis uden at du mærker årsagen. Pludselige angstanfald kan give panik, også kaldet panikangst, den er beskrevet under artiklen "panikangst" her på siden, se under registeret, og du vil kunne finde den beskrevet.
Hvorfra.
Angstanfald kommer fra noget ukendt og foruroligende. Angsten kan fremkaldes når du f.eks. er alene. Angsten kan også fremkaldes ved eksaminer, eller andre præstationer, som du føler du må yde. Det kan være i sociale sammenhænge eller på arbejdet. Der er iøvrigt mange former for angst. Angst kaldes også fobi.
Selve angsten kan medføre mange skadelige ting for dig, f.eks.depression. Ægte depression er en alvorlig sygdom, som skal behandles på hospitalet. Vinterdepression er normalt ikke en ægte depression, man at du føler dig trist og uden rigtig initiativ.
Den ægte depression kræver som sagt lægebistand og forløbet kan tage nogle måneder. Det er den belastning som du udsættes for, som kommer til udtryk i en ægte depression. Sikringen i kroppen springer simpelthed, og kroppen og psyken siger stop.
Angst kan medføre brug af piller eller stoffer, da du ønsker at klare dig i vanskelige situationer, uden at få angstens symptomer. Piller eller alkohold mv. kan virker som en buffer mellem det ubehagelige og din psyke. Det kan gå et stykke tid, men på sigt kan dette misbrug blive en selvstændig byrde for dig. Du kan blive skilt eller miste dit arbejde, eller begge dele.
At komme videre kræver kendskab til hvad der er årsagen samt at benytte nogle psykiske værktøjer, som du selv skal lære at bruge evt. med hjælp fra professionelle. Hvis du ikke får et overordnet kendskab til hvad der er galt med dig, vil du i mange tilfælde tabe overblikket. Din læge kan spørge dig om vigtige symptomer, men hvis du ikke kan finde dem, kan læge ikke hjælpe dig, da han bygger sin behandling på disse symptomer.
Angstanfald
Post traumatiske angstanfald. De kan fremkaldes af ubevidste tidligere ubehandlede angstbetonede begivenheder (post traumatiske reaktioner).
Panikangst. Panikangst kommer pludseligt og uden årsag, synes det. men der er en provokation fra omgivelser, det kan være lyde eller situationer eller ting som påvirker dig, uden at du ved af det. Men du bliver hurtigt klar på at der er noget galt, da du hurtigt går i panik med de sædvanlige symptomer, som åndedrætsbesvær, koldsved, angst for at besvime mm.
Det er nødvendigt at finde årsagen, dvs. den grundlæggende angst, som ofte har fundet sted under opvæksten. Det er disse relationer psykologen ofte spørger ind til, og disse årsager kan tage tid at finde og det tager også tid at behandle. Men det er i mange tilfælde det værd, da dit liv bliver helt anderledes.
Angst er pr. definitionuklar for dig. Netop på grund af angstens natur, kan den smitte. Det er denne uklarhed, som kan få tankerne til at accelerere, således at en lille uro kan vokse sig til en stor dyb angst, under særlige forhold.
Angstanfald kan behandles med gode resultater.
Særlige angstformer er
bl.a. angst for åbne pladser, flyeangst, panikangst kan være situatonsbestemte angstformer. De starter sædvanligvis ved almindelig nervøsitet og udvikler sig til en angst.
Vagabonderer. Efterhånden som en angst udvikles, kan den smitte andre områder i dit liv, så du udvikler stor usikkerhed og mindre selvværd. Hvis du har en angst, kan du udvikle den således at du bliver angst for angsten, og ikke for det den repræsenterer. Den oprindelige angst kan være vanskelig nok at bekæmpe, men angsten for angsten er langt kraftigere og vanskelig at fjerne. Har du udviklet angst for angsten, er det vigtigt at finde grundlaget for den oprindelige angst hos en psykolog.
Kender du forskellen mellem en psykolog, psykiater og psykoterapeut? svar, tryk her
Når fantasien hjælper med, kan angsten for angst svulme op til uanede størrelser. Angsten for angsten er derfor ukontrolleret og lammende og føles som en ubærlig tilstand og uudholdelig tilstand. Din virkelighedsfølelse og alle almindelige funktioner er langt væk.
Nære pårørende eller venner kan som tiden går være tilbøjelig til at negligere eller ringeagte dig, når du har angst. Du vil virke fjern, når du har et anfald og du vil føle, at det kan knibe med omgivelsernes omsorg og forståelse.
Du har netop brug for forståelse. Du som lider af angst har mere end noget andet brug for forståelse og omsorg og især respekt for din lidelse, men ofte kan omgivelserne , f.eks. din familie, partner ikke rumme dig og din lidelse, og forholdet kan derfor gå i stykker. Der må andre, som kender til angsten til, for at støtte dig.
Hvorfor er du bange!
Ved angstanfald er du bange for at tabe kontrollen over dig selv. Det er ikke selv ansten du er bange for, men de virkninger du får af anfaldet. Du er f.eks. bange for at blive sindsyg.
Skab dig et intellektuelt overbik. Det som man ved terapien særligt hæfter sig ved, er at skabe et intellektuelt overblik hos dig, således at du får nogle redskaber, som du vel at mærke kan bruge, for at undgå angsten.
Gradvis nedsættelse af angsten. I terapiforløb sker der en gradvis afvending af angsten i takt med at klienten får større og større overblik over sin situation i netop de områder som har været årsag til angsten.
Det kognitive (erkendelsesmæssige) overblik giver dit en skøn kontrol, da det giver dig ro, så du ikke føler sig fastlåst til angsten og de problemer som opstår af den. Frygt er ofte bundet til noget kendt, som du i de fleste tilfælde kan kontrollere.
Overblik. Når du har rimelig overblik, kan du begynde at behandle den specifikke grundlæggende angst, således at du er i stand til at handle dig ud af det truende angstanfald.
Undgåelsesadfærd
Man ser mange eksempler på mennesker, som bliver paniske ved den blotte tanke om et kommende angstanfaldet, således at de for enhver pris søger at undgå at komme i de situationer, som indeholder en mikroskopisk lighed med tidligere situationer.
Det medfører, at du langsomt oparbejder en undgåelsesadfærd, så du bevidst undgår de områder, hvor der er mulighed for for angstanfald. Det kan komme så vidt, at du har lavet så mange undgåelsesadfærd og systemer, at du kan blive tvunget til at blive hjemme.
Sociale fobier.
Den form for angst ligner meget angsten for tomme pladser, små rum, højdeskræk mv., men de sociale fobier har i tilgift det, at du føler en gennemgribende angst og nervøsitet i sociale sammenhænge. Den sociale angst er ofte "flerhovedet" da socialangstens mange årsagssammenhænge griber ind i hinanden.
op artikler
