BASIC TRUST.

1 del (den basale tryghed)
Artikel af psykolog Henrik Krarup. Redigeret 1.aug. 2011

Hvad er basic trust.Vi taler om den kærlighed som barnet skal modtage i de første måneder af dets liv. Denne kærlighed giver barnet en basal tryghed, som barnet bruger hele livet igennem. De stoler på forældrenes kærlighed og dette gør, at de tør tage mange udfordringer senere i livet.  

Det at turde eksperimentere er grundlaget for at få en naturlig og høj selvværds følelse. Hvis basic trusten ikke bliver indlært, vil dette kunne medføre stærk ustabilitet på barnets fremtidige udvikling, med lavt selvværd til følge. Denne skævridning af barnets udvikling er de færreste forældre opmærksom på.

Hospitalsophold. Den senere tids debat omkring de skader børn får, hvis de igennem kortere tid fjernes fra forældrene, viser med al tydelighed, at børnene senere i livet har vanskeligt ved at tage ansvar og begå sig i mange sociale sammenhænge. Det er den væsentligste årsag til at moderen indlægges sammen med barnet, når barnet skal på hospitalet.

Psykopatiske træk. Manglende basic trust kan være en medvirkende årsag til at barnet som voksen kan tiltrækkes af personer med psykopatiske træk, til stor skade for det voksne, partneren og eventuelle børn. Du kan læse mere om  psykopati her, ellers kan du finde artikler under index, dvs. hovedsiden, hvor du også finder en fortegnelse over alle artiklerne.

- Der skal være faste grænser, da det giver tryghed- det må understreges, at det ikke er synd for barnet, snarere omvendt. Forældre handler ofte udfra dårlig samvittighed, eller af angst for at de ikke betragtes som en god far eller mor, selvom dette begreb er meget tvetydigt.

Skyld driver ofte forældre
til at være særligt eftergivende eller sagt på en anden måde, de er inkonsekvente og kan ændre standpunkt, hvis barnet plager længe nok. Den faste grænse skal naturligvis være afbalanceret, således at barnets naturige udvikling stadigvæk fungerer godt. Udviklingen, det vil sige de ting barnet selv kan forstå og klare, styrker barnets selvværd og selvtillid. Det kan være hårdt at sætte grænser, men en god far eller mor må sætte dem.

Rose barnet. Barnet skal ikke have at vide, at det er fantastisk, det underminerer barnets selvtillid, da det giver barnet den opfattelse, at der er fantastisk og bedre end andre. Når så barnet konstaterer fra den virkelige verden, at det ikke er tilfældet, falder dets selvværd og selvtillid. Barnet fatter hurtigt, hvordan det klarer en opgave og ved også, om opgaven er udført godt eller mindre godt. En forældre skamrosmning kan ydermere presse barnet til at yde mere end det egentlig kan - og der kan opstå præstationsangst.

Ikke synd for mit superbarn: Barnets abstraktionsevne styrkes ved selvstændige eksperimenter. Denne eksperimenteren må opretholdes. Det er ikke synd for barnet at få opgaver eller blive stillet overfor opgaver, som det lige akkurat kan klare- det er en udviklingsnødvendighed.

Aftaler, omkring væsentlige forhold i opdragelsen anbefales. Det tilrådes at forældre indgår en aftale med hinanden, om de store retningslinier omkring opdragelsen af deres barn, som barnet ved må overholdes. Dette gælder særligt familier med sammenbragte børn.

Sammenbragte børn. Børnvil opdragelsen bære præg af at barnet styrer forløbet. Børn skal ikke være ret gamle, før de helt intuitivt ved, hvordan de kan styre forældrene, og evt. spille dem ud mod hinanden. Det gælder særligt sammenbragte børn, som ofte har svært ved at respektere den nye far eller mor. Faderen eller moderen skal være klar over dette, og i enerum aftale, at hvad den "nye" fader eller mor bestemmer, gælder alle børn.

Sammemfatning:

Basic trust, hvornår skabes det. Grundlaget for basal tryghed kaldes som sagt "basic trust", og det skabes i de første 1-3 måneder af barnet liv.

Barnetskal have en massiv vedvarende følelse af, at det er højt elsket. Det får barnet igennem en ca. 3 måneders lang hæmningsløs omsorg og kærlighed fra forældrenes side.

Fysisk og mentalt nærværende. Moderen og/eller faren skal være både fysisk som mentalt nærværende i deres pleje af barnet, i hvert fald i de vigtige 3 først måneder af barnets liv. 

Fravær.Barnet stilles i en vanskelig situation ved især moderens fravær i f.eks. indlæggelse eller på ferie eller hvis moderen/faderen ikke har forstået hvad der skal til. 
 

Grænserne skal generelt være faste 

1) Opdragerne skal på forhold have stort set samme indstilling til vigtige forhold i opdragelsen, f.eks må de skride ind, i områder af vigtighed, fx. hvad barnet må og absolut ikke må. ofte forekommende inkonsekvens vil være ødelæggende, da barnet så vil overtage styringen.

3) Forældrene skal ikke når den tid kommer argumentere med barnet, dog kan de eventuelt angive een grund. Flere grunde vil virke forvirrende og svække budskabet, da barnet tror, at sagen er til forhandling.

Hvorfor må grænserne være faste?

Fordi barnet har brug for faste grænser, så barnet føler at du holder af det. Grænser giver ligesom en lovgivning nogle trygge retningslinier, som generelt skal overholdes. Der må langt hen i barnets liv ikke gives plads til "forhandling" eller følelse af, at alt kan lade sig gøre.

Er reglerne mangelfulde eller få, vil barnet føle, at der ingen grænser er, og at hele forløbet bærer præg af tilfældigheder. Det er afgørende at barnet føler at det er respekteret, da barnet har brug for denne støtte i sin udvikling. Husk at det sjældent er synd for barnet.
 

Regler omskrevet til en lignelse.
Barnet vil være glad for at kunne støtte sig op ad væggen. Det giver tryghed og netop trygheden kan give barnet den nødvendige ro til at indlære nye erfaringer. Stabile "vægge" som ikke viger for argumenter eller barnets tvang, giver arbejdsro.  Naturligvis må disse "vægge" være afpasset barnets alder og udvikling.
 

Forældrenes skyldfølelse!!!

Et stramt arbejdsprogram eller andre gøremål som gør, at der er mindre tid til at tage sig af barnet kan give en skadelig skyldfølelse. Mange opdragere søger at råde bod på denne skyldfølelse ved at betale sig fra det med materielle goder, ferieture og løfte om populære ting, som barnet vurderer højt.
 
Barnet bliver beregnende. Dette kan let medføre, at barnet bliver materielt forkælet. Barnet lærer hurtigt at regne ud, hvordan det kan presse forældrene til at give sig ting som det ønsker sig, eller det søger at styre hele hjemmet. Det vil i praksis gøre begge dele. 

En prøvelse. En sådan adfærd er til skade for barnets udvikling, da det ikke opdrages til virkelighedens verden, men bliver forkælet- og i øvrigt er en prøvelse at være i nærheden af.  

Udnyttelsens psykologi.
Barnet må ikke fejlagtigt vurderes som et lille naivt og hjælpeløst væsen. De lærer lynhurtigt denne "psykologi" at kende. Barnet formår at presse forældre både psykisk som fysisk. Forældrene opgiver ofte, blot for at få fred. Omvendt kan barnet også føle sig meget tilsidesat, fordi de voksne desværre mange gange prioriterer deres arbejde og eget privatliv. Det handler om at finde den svære balance. 

Barnets selvværd

Forkælelse definerer jeg således, at  barnet får en urimelig omsorg og hensyn udfra barnets aldersbestemte ressourcer.  "skånes barnet for meget" undgår barnet en række udviklingserfaringer. Gentages denne "forkælelsehandling" som udelukker udvikling, skader og hæmmer det barnets udvikling.
 
Føler sig udenfor.
Denne hjælpeløshed medfører, at barnet ikke føler sig respekteret af dem hjemme eller ude omkring. Det vil på den lange bande ødelægge barnets fremtidsmuligheder. Barnet skal være i stand til at kunne være så selvstændig, at det kan vurdere kliker og kammerater. Det skal være i stand til at kunne stå lidt alene, dvs have højt selvværd, for at kunne sætte sine egne grænser.

Børnsom ikke er anerkendt og har lavt selvværd lærer hurtigt at tilpasse sig kliker eller i hjemmets orden.
De udvikler sig til indelukkede børn, som lader sig manipulere, eller de søger igennem aggression at fremhæve sig selv. De begynder at danne sig et negativt billede af sig selv. De føler sig klart generelt mindre værd, og der skal ikke mange ord og handlinger til fra personer, som barnet sætter højt, før barnet har denne selvbekræftende fornemmelse.

Tør ikke tage ansvar.
Det fører til, at barnet har vanskeligt ved at tage ansvar, af angst for at få en fiasko. Barnet har også vanskeligt at vælge fra og til, af angst for at vise andre deres usikkerhed og uduelighed. Alt i alt er barnet på mange måder handlingslammet, hvis de bliver hæmmet og indesluttet. De har det derfor svært ved at tage et selvstændigt initiativ. Den aggressive vil til gengæld kunne handle og bliver i stand til at klare sig bedre. Dog kan han/hun blive for aktiv, og fortrænge de sider som de er mindre gode til, hvilket kan føre til vanskeligheder i fremtiden. 

Nogle børn kan erkende, at de kunne være mere åbne, men det kommer først efter at de har lidt indtil adskillige nederlag. - det er en svær erkendelsessag.

"Hvis jeg intet gør, kan der vel intet ske"
Den indadvendte tankegang udvikles. "Hvis jeg intet gør, kan der vel ikke ske noget", kan barnets tanker være. Barnet ved ganske godt, hvornår det skal handle eller ikke. Det ville hjælpe, hvis det får lov til at deltage i husførelsen og få ansvaret for noget af det.

Barnet ansvar.
Det er særligt positivt, hvis ansvaret over helt små områder gives til barnet, som da vil vokse med ansvaret og være stolt over den anerkendelse barnet får for arbejdet. Rimelig ros og anderkendelse er også vigtig for barnets selvopfattelse, selvværd og selvtillid styrkes, når barnet har en grundlæggende tro på, at det er værd noget værd. De voksne skal ikke blande sig i områder, som barnet har ansvaret for, det er en typisk fejl fra mange forældres side.

Respekt, hvad skal jeg gøre

De voksne skal vise børnene respekt, tale pænt til dem. Men hvordan gøres det. Vi viser barnet respekt ved at være sammen med det, lege med det og arbejde sammen med det. Barnet og den unge idag kan let få det indtryk, at de nok bliver elsket, det hedder det sig, men at far og mor har yderest begrænset tid til barnet/den unge.
 
Nødvendige gøremål.
Det er positivt hvis de  aktivt deltager i næsten alle de nødvendige ofte sure gøremål i hjemmet. Det er mindre godt hvis barnet tager det som en forkælet selvfølge at blive hentet og bragt og får mad, vasket om sig etc.

Den svære Ballance.
Får barnet ikke den anerkendelse (for arbejdet, og for at være til) som netop opbygger barnets selvfølelse og selvtillid, vil disse skader vise sig i voksenalderen. At rose er godt, men skamros gennemskues hurtigt. Det handler om, at finde den helt fine balance mellem "selvfølgelig pligt og ros". 
Den ballance ændrere sig med udviklingens forskelligartede hastighed og med alderen.  Teenageren gennemgår en fysisk og psykisk forvandling i disse år, hvilket kan være en vanskelig sag for de unge. Den unge skal forholde sig til forholdet til det modsatte køn, økonomi, nyt forhold til voksne, især for pigers vedkommende et ændret forhold til moderen. Det kan på den baggrund være svært at finde en balance, da det kræver overblik, stor opmærksomhed og mod til at sige fra og til. Der skal hele tiden ske en minijustering af de forhold, som betyder meget for den unge.

Abstraktion.
Det at respektere en person indbefatter, at der er noget at respektere, som barnet mener har værdi. Denne vurdering kan være svær for den unge i de turbolense år. Barnet sammenligner sig på næsten alle punkter med den voksne. De voksne har langt mere check på økonomi, erfaring, kærlighed, praktiske ting og ikke mindst overblik. Den unge er stort set i kopi-lære.  
De voksne kan i langt højere grad tænke abstrakt, modsat barnets meget konkrete tankegang. De voksne er i stand til at forestille sig ikke konkrete ting og forhold og handle derefter. Denne udvikling starter barnet på fra ca 12. .års alderen. Der er her forskel på piger og drenges udvikling. 
 
Konkret tænkning
Man må her huske på, at børn tænker konkret på de fleste områder indtil de er ca. 12 - 14 år og at det konkrete her er yderst materielt betonet. Hvis barnet tænker konkret, har de ingen forståelse for, hvordan handlinger virker på sigt. De ønsker derfor at se konkrete resulteter med det samme. Deres utålmodighed er derfor forståelig, da de ikke endnu ikke er i stand til at udsætte deres behov. 

Nytten skal ses direkte.
Hvis de ikke har forståelse for det abstrakte, har de naturligvis ingen motivation til at udføre ting, som de ikke kan se eller forstå nytten af, da abstrakte resultater sjældent kommer i løbet af kort tid. 

Hjemlige pligter? Løn? Respekt? Personlig myndig?
Hvis et barn bliver respekteret af forældrene for et arbejde, som barnet ikke selv har respekt for, vil ros til barnet blive betragtet som skamros. Problemet er ofte, at mange voksne ikke tænker over eller ikke kan overskue, hvordan de skal stille præcise krav til sine børn omkring arbejde og pligter i hjemmet.
 
Husets regler gælder. Uskrevne som skrevne regler.
Barnet skal udføre pligter, da det ganske enkelt bor hjemme, og er en del af familiens fællesskab. Hvis den unge er over 16 år er der nogle personlige rettigheder, men det er ikke ensbetydende med at den unge kan undsige sig job i hjemmet, med den begrundelse at de er personligt myndige. De bor hjemme og skal deltage i hjemmets regler, skrevne som uskrevne 

Anerkenddelse.
Da barnet er medlem af familien, skal de hjælpe efter evne. Herved får de en følelsen af, at de har en betydning, selvom de kan synes, at det er urimeligt. Løn skal de ikke have for husligt arbejde, da de har fordele af at bo hjemme. Lommepenge bør de få, hvis de ikke tjener nogle penge ved siden af, men det vedkommer ikke pligter.

Arbejdsbyrden.
Arbejdetniveauet må naturligvis justeres efter aldersniveau og evne. Man skal derfor søge at beskæftige barnet efter dets evner, men arbejdsområdet skal ofte have en konkret karakter, så barnet alt efter alder kan se meningen i arbejdsindsatsen.

Ros
Barnet sætter normalt pris på at være en betydningsfuld arbejdskraft i hjemmet og her betyder ros meget for barnet, fordi ros virker som en bekræftelse på barnets værdi. For meget ros virker lige modsat.

Tryk for at forsætte med Basal tryghed 2. del.

OPAD  HOME   SPØRGSMÅL