”Enten - eller” holdningen
(dikotomi) 2. del
til 1.del
Af psykolog Henrik C. P. Krarup
Red.28.06.2010
Er du usikker og uvidende omkring mange ting, og det er der mange der er, vil du søge at fastholde, det du er rimelig sikker på. Individualismen er i opblostering. Der bliver taget vide hensyn til den personlige mening. Det understøtter en egocentrering, hvor det meste går på at sørge for sig selv og sin egen lykke. Du engagerer dig med personer, som kan give dig opbakning, sex., og bekræftigelse.
Der er meget egoisme i disse beregning. Men da der er mange der gør det, er det langsomt blevet kotume og hermed anerkendt i bredere kredse.
Accept af grådighed.
Det bliver således nemt etisk og moralsk at acceptere, at du er egocentrisk og at du med den holdning kan opleve, at din familie og øvrige miljø får en negativ retning. Naboer og venner blander sig stort set ikke, men er sig selv nok. Vi ser samme tendens i erhvervslivet, hvor næsten al handlen går ud på at styrke bundlinens sorte tal. Vi er blevet mere rå og tilsidesætter mange sociale hensyn med denne indstilling.
Det er derfor muligt, at du kan komme afsted med yderliggående holdninger, som enten-eller holdningen repræsenterer. Du kan kortsigtet profitere ved den. Den styrker dit selvværd. Sort/hvid holdningen kan virke som en forstærkning af din opfattelse af dig selv som værende stor og dygtig. Det er også bekræftende, at du har din egen mening, selvom du er tvunget til at finde denne mening i yderzonen.
Der er intet galt i at du vil forsvare dine egne måske yderliggående synspunkter, det det her handler om er, at du måske overdriver forsvaret, som ligger på et spinkelt grundlag, da sort/hvide holdninger sjældent kan anvendes til noget, andet end at dokumentere din egen ensidighed og mangel på kompromissøgning.
Det spinkle grundlag
ligger i, at du søger at forsvare områder, som er helt specielle for dig, og som har noget med din situation at gøre, men det kan ikke benyttes overfor andres situationer. Det er et slags egotrip. Denne væren sig selv nok underbygges bl.a. af ordkløveri eller at du søger at få ret på anden måde.
Nogle gange ses det, at det at have ret, er det vigtigste, næsten uanset hvad emnet var.
At få ret er vigtigt, da du sammen med denne ret får bekræftelse på din egen værdi. Det har sine omkostninger, da du næppe undgår at jorde den anden og det skabe utilfredshed og anspændte situationer.
Sort/hvid holdning. Det er derfor en sort/hvid holdning at gennemføre disse negative(jeg har ret) sejre. Totalt set står du mindre godt hos overfor andre, end du gjorde før du fik ret. Måske har du også ret i dine betragtninger, men hvis det kun handler om petitesser, er det ikke er værd at ødelægge et forhold på.
Har du ret, ville det være klogt, et stykke af vejen, at kunne se visse fordele ved den andens argumentation, og give udtryk for denne overfor modparten.
Er du udsat for mere eller mindre sande udtalelser.
Observerer du, at udtalelser kun har lidt sandhedsværdi, kan disse udtalelser efterhånden opnå en høj sandhedsværdi ved at de gentages. Det er en generel og meget beklagelig faktum. Vil du undgå disse situationer må du sige fra tidligt.
Du må væk fra den enten/eller handlemåde, at du enten accepterer eller benægter det du hører, giv lyd fra dig. Det kræver mandsmod samt viden at gå imod strømmen. Risikoen er, at du ikke accepteres af fællesskabet. (det er derfor vigtigt at du kan hvile i dig selv)
Meget få har styrke til at bryde ud af fællesskabet. Har de det, har de enten været ude for eksempler som sætter spørgsmålstegn omkring sandheden (gentagelsen) eller de har udviklet sig personligt med stor erfaring på området. De har fået en indsigt, som holder dem væk fra at tænke i sort/hvide baner.
At få respekt
i en social gruppe kan være en vanskelig sag. At bruge udtryk som” jeg har et standpunkt, indtil jeg tager et nyt”, kræver mod. Anvendes disse ord, vil det være en god ide at give en kort forklaring, da udtalelser af denne art i visse tilfælde kan virke som en chokerende 180 graders drejning. De kan kun accepteres af en tænkende forsamling, hvis der følger en rimelig forklaring med.
Derfor kan du sige, at der er kommet nye oplysninger i sagen, som har ændret dit standpunktet. Det bliver normalt godtaget. (Mange mennesker nyder at høre, at andre har taget fejl, herved bliver de selv lidt bedre).
Lurenkikkeri.
jeg har truffet mennesker, som er så afhængige af, hvad andre tænker, at de enten er tavse omkring en holdning eller udtaler sig meget svævende, så de evt. kan trække i land senere.
Ungdommens mod.
Ungdommen siges at have et særligt mod, da de eksempelvis tør sige autoriteter midt imod. Det er naturligt modigt, set på afstand. Vendes den, er de unge ofte så unuancerede i deres begrundelse for udtalelser og handlinger, at det det hele kan falde sammen. Det er netop dette unuancerede (sort/hvide) i et forslag, som ofte er provokerende
.
Handler uden at tænke.
Hvis de ikke har erfaring omkring det de taler om og handler med, er det ikke her tale om mod, men snarere, at de handler uden at kende vigtige detaljer, hvilket sjældent fører til noget godt resultat.
Voksen.
At jeg ofte kan tillægge ungdommen en sort/hvid holdning, kommer af, at de repræsenterer en gruppe, som ikke endnu har fået en bred livserfaring. Mange voksne har det også svært på dette punkt, da voksenskab ikke er ensbetydende med en bred erfaring.
Voksenbegrebet for mig er, at man forventer handlinger, som bærer et almindeligt kulturbestemt præg af omtanke og erfaring. Dvs. de har nået en alder og udvikling, så de kan tænke og handle ud fra vedtagne og uskrevne regler. Da de uskrevne- og skrevne regler ændrer sig fra tid til anden, kan det være svært at anvende udtrykket voksen.
Det perfekte.
Du skal gøre dit bedste. Du skal nærmest være perfekt !!
I praksis kan eller skal du ikke søge at handle perfekt, hvis der er mennesker involveret. Du vil ganske naturligt erfare, at du kommer til at krænke deres interesseområder. Men det lyder smukt at sige, at jeg vil gøre mit bedste. Du skulle snarere sige, jeg vil gøre mit bedste udfra den givne situation.
Hvis du gør noget perfekt,
og du ikke har begrænset andres muligheder, er det ok at handle perfekt. Men hvis du, ved at gennemføre noget perfekt, begrænser dine omgivelsers indflydelse og især deres motivation, er det negativt.Nb. Det skal medtages, at det er sjældent, at en løsning er perfekt over tid.
At søge noget perfekt er der delte meninger om. Søger du den perfekte kvinde eller mand vil du over tid blive slemt skuffet (du kan også benytte denne søgning som undskyldning for ikke at gøre noget som helst) Du vil blive skuffet, fordi du ingen udfordringer får ved at vælge den perfekte mand/kvinde, og vil kede dig så meget, at du forlader forholdet.
Hvad er perfekt? kan det lade sig gøre at blive perfekt eller at hande perfekt, uden at undlade andre og måske vigtige områder i dit liv, så er det perfekte partielt, og ikke perfekt. Dvs. at du kun har det perfekte i et afgrænset område, så drop det med det perfekte, og søg løsninger på et lavere niveau, som du har det godt med.
Praksis.
Det vil i praksis sige, at du skal søge et kompromis. Du skal have en plan og lade andre få indflydelse på den. Det er hørt før, men det fungerer, da alle får del i indflydelsen og æren for det som arbejdes med.
På det personlige plan.
Hvis du er perfekt, dvs. virkelig perfekt, så der ikke er en finger at sætte på dine handlinger, vil din partners reaktion over tid blive negativ. Hun eller han vil ikke have nogen form for udfordring og du vil kede forholdet ihjel.