Af psykolog Henrik c. p. Krarup. 

Redigeret.d. 04.08.2011
 

    Denne artikel beskriver et par med ofte forekommende problemer. 
    Artiklen indeholder råd om hvad par skal lægge vægt på, hvis de vil styrke deres parforhold. 
 

NB. Navne på personerne er ændret, så at beskrivelsen overholder psykologens tavshedspligt

Inger og Carsten

Inger og Carsten har stort set haft det godt med hinanden de første 2 år, men i de seneste år har de haft stadig flere skænderier over småting, som ikke i sig selv burde føre til disse skænderier. som har ført til at de næsten ikke taler med hinanden. De har derfor ikke haft den nødvendige tætte kontakt fysisk som psykisk, som er en forudsætning for et varmt parforhold.

Uoverensstemmelserne er derfor gået ud over deres forhold. De har efter lang betænkningstid måtte ty til parterapi, efter at de selv har forsøgt at klare deres forhold. De ønsker at kæmpe for deres lille familie, så den ikke bliver opløst.
 
Materielt. De har det rimeligt godt materielt set. De har købt hus sammen og har fået to dejlige børn, en pige på 3 år og den dreng på 5 år. Parterne har kendt hinanden i 7 år. Ligegyldigt hvordan de har det med hinanden, er de enige om at fremstå udadtil som en god familie. Carsten har et godt job indenfor sundhedsvæsnet. Inger arbejder også indenfor sundhedsvæsnet. Det piner dem, at de trods deres kærlighed til hinanden kommer ud for idelige opslidende og ødelæggende diskussioner.

De hyppige opslidende diskussioner har efterhånden givet en meget negativ og kold stemning i hjemmet. Det piner dem begge, at denne stemning smitter af på børnene. Den kolde stemning er vanskelig at fjerne, da den hænger i luften, da ingen af parterne vil give sig. De beskylder gensidigt hinanden for at begynde på disse skænderier.

Let ved at give op. Det fremgår af samtalen med Carsten, at han ligesom bliver ked af det og har let til at give op. Når det er helt slemt, handler han ved at være mentalt fraværende. Han kan også reagere med at fjerne sig fysisk, han kører f.eks. en tur, men som en uudtalt straf, siger han ikke hvor han kører hen eller hvornår han kommer tilbage. Han indrømmer, at hans manglende information i disse tilfælde, er en lille form for hævn mod Inger.

Han ved, at hun inderest inde bliver ganske ulykkelig over denne uvished, hvis hun ikke ved hvor han er, eller hvornår han kommer hjem. Han trække også trække sig tilbage til sin pc. i længere tid af gangen, under påskud af, at han har noget hjemmearbejde. Hun kan blive voldsomt såret og ophidset, når han næsten uden grund lader hende i stikke med pasning af hus og børn, men særligt såret bliver hun, når han forsvinder.

Han mener, at det er hende som ikke kan forstå ham og det er således hendes egen skyld, når han trækker sig tilbage, han mener at hun bør gøre en indsats, i stedet for på forhånd at være forudindtaget og negativ.

Hun siger. Det fremgår af en samtale med hende, at hun efterhånden indenfor privatlivet tror på, at det er hende, som ikke kan udfylde de forventninger som han stiller. Hun føler sig meget skyldig i det dårlige forhold. Hun sætter en stor ære i at passe huset og være en god mor, selvom hun ikke får nogen opmuntring for sit store arbejde.

Skyld. Efterhånden har hun det indtryk, at det primært er hendes skyld. Hun kan være så skyldbetynget, at hun bryder sammen med stærk hovedpine. Det sker ofte i weekenden. Hun bemærker, at han sjældent spørger ind til hende, om hvordan hun har haft det på arbejdet eller roser hende for de ting som hun gør i huset. Hun har snakket med veninderne om nogle af hendes problemer, men de forstår hende ikke. Det synes som om de fokuserer på manden som en dygtig og spændende mand, som hjælper til i huset. Hun har ikke turde sige, hvordan hun virkelig har det. Der kommer ligesom et overtryk af raseri og bekymringer inden i hende.

Det røde felt. Når Inger har fået nok bliver hun hurtig opfarende og kommer op i det røde felt. Der anklager hun ham for ikke at tage sig af hende, når hun har behov for det. Hun siger, at hun føler en svigtende opbakning med hensyn til pasning af børnene, og at han ikke hjælper nok til i huset. Ved samtalen ligger det mellem linierne, at det som Inger er mest ked af er, at hun ikke har en tæt føling med ham og kan mærke hans støtte og forståelse. Dvs. at hun oplever, at han til tider har en mangelende evne til at sætte sig ind i hende sted. Hendes store usikkerhed om hvor Carsten mentalt befinder sig er det afgørende for hende. Det er tæthed og kærlighed som hun føler er fraværende.

Praktiske ting inderholder mindre spænding
Hun har dårlige erfaringer med at stille krav om omsorg og tryghed, så dem går hun stille med. De er ganske vist hovedårsagen til den ulidelige spænding af sorg og aggression som hun får sparet sammen over tid indtil den næste eksplosion. Følelsesmæssige emner mener hun hun er dårlig til at kommunikere ud, da hun ikke kan tage sig sammen. Hun mener, at hun har så mange negative erfaringer omkring det at tale om kærlighed og empati at hun ikke orker at kommer videre.

Hun er derfor bedre til at klage over de mere praktiske ting som ferie og husførelsen, ting som kan måles og vejes. Holdes kommunikationen på dette niveau, kan det køre nogenlunde. Hun mener, at der skal ske ændringer så at følelserne og kærligheden igen får en plads i deres forhold, som da de traf hinanden. 

Fælles forsøg mislykkes
De har gentagne gange forsøgt at tale sammen om deres forhold, men deres fælles oplevelse er, at de hver især er meget krævende, og at hver især ønsker at få det sidste ord. Han mener, at hun er altfor følsom og har for store krav til tilværelsen og for høje forventninger til hans kærlighed.
 
Intet kompromis. Der er ikke skyggen af kompromis, da mange samtaler meget hurtigt bliver en stillingskrig med mange anklager. De tager ikke et problem ad gangen, men buser ud med en masse anklager. De har forsøgt at komme væk sammen på kro weekend uden børn, men desværre hjalp det ikke på deres forhold, da de stadigvæk følte, at de ikke kunne komme på bølgelængde. Da de hver i sær følte, at de ikke blev forstået, at deres ønsker/krav til hinanden ikke kunne opfyldes, sker der en proces, hvorf  ønsker/krav omdannes til aggression, som netop spærer vejen til en dybere dialog.

De taler forbi hinanden, selvom de kender alle ordene, udlægger de dem vidt forskelligt. De har ikke tænkt over, at manden tænker på en måde og kvinden tænker på en helt anden måde om de samme ting. De har vidt forskellige forudfattede meninger. Det er derfor svært for begge parter at komme videre, selvom de har læst bogen om de store forskelle på den kvindelige og mandlige tankegang.

Børnene er naturligvis også påvirkede af den kolde stemning og det rungende tavshed som præger hjemmet. Denne påvirkning er også blevet bemærket af pædagogerne i børnehaven. Den lille er begyndt at trække sig ind i sig selv, hvilket man har søgt at tage hånd om. Det har medført spekulationer og mange pædagogiske møder med personalet.

Inger og Carsten handler.
De har som nævnt i måneder forsøgt at klare problemerne selv, men efterhånden tyder alt på, at den eneste udvej er at gå fra hinanden. De vælger først meget sent at gå til psykolog.

Terapien

Under en samtale fremgår det, at de hver især har nogle holdninger og adfærdsformer som kan give store problemer i deres hverdag. Det er et terapeutisk must, at gå ud fra parternes situation, når en terapi startes. De fremkommer med nogle eksempler, der som små syredråber, vedligeholder den negative stemning mellem dem. Det synes som om de har tabt håbet om at få løst konflikterne.

Det er tydeligt, at de har få erfaringer med hensyn til selv at kunne ændre deres situation.
Med deres situation som udgangspunkt stilles nogle personlige spørgsmål, som de hver især må tage stilling til og må besvare evt. skriftligt, så de kan arbejde mere med stoffet. Ved et senere møde, tages de personlige spørgsmål op. Der spørges ind til, hvorfor de har handlet som de har, og om der var andre handlemåder, som også kunne anvendes. Om hvad de fik ud af at handle som de har gjort. 

De fremkommer med nogle fælles ønsker. Disse ønsker bliver vendt og vi finder i fællesskab nogle kompromisser så deres ønsker bliver rimeligt opfyldt. De synes afslappede og indstillede på at søge at overholde de aftalerne, som de er blevet enige om sammen med psykologen. 

Negative forventninger ændres.
Aftalerne og en rimelig overholdelse af dem giver dem et håb om, at det skulle være muligt at komme af med deres negative cirkulære tankesæt, da de har set, at ting fungerer igen. De motiveres til at fokusere på de indvundne resultater, hvor begge parter har fået noget ud af det.

Psykiske værktøjer.
Parret får under terapien indsigt i problemerne og de gænse årsagssammenhænge omkring dem. De bliver rimelig gode til at se sagen fra modpartens side og kan finder det lettere at ændre de uduelige rutiner, som de har anvendt før. Men værktøjer og ændringer er ikke nok for at kunne føre forholdet videre. Det er kun hjælpemidler. De bør gentage de forskellige tanker og handlinger, indtil det er godt indlært. De bør ændre deres fastgroede tankesæt, og til det, må de lære at være åbne for den andens tanker og stemninger. De må ikke hver i sær tage det som en personlig anklage, hvis der er noget som ikke imiddelbart passer dem. 
 ---
Kunsten at turde sætte ord på følelser
Efterhånden som de taler mindre anspændt med hinanden, bliver de gradvis bedre til også at udtrykke nogle følelser og forventninger, de har til hinanden, uden at de hver for sig føler sig angrebet.  Det er desværre sådan, at mange ægtefæller er dårlige til at sætte ord på personlige følelser, især hvis området er behæftet med tabu.
 
Tegn på svaghed.
Inger og Karsten har givet udtryk for at følelsesmæssige udsagn er et tegn på svaghed. Begge bærer de på en angst for at blive nedgjort af den anden. Selv når begge er interesserede i at få løst et problem og går positivt ind i det, overvældes de af angst for at blive nedgjort. De har derfor svært at lave et kompromis, da der hele diskussionsforløbet fra begge sider fremkommer aggressive stikpiller. Det bliver derfor sjældent til en win win samtale

Da Inger og Carsten bliver klar over disse mekanismer kommer de langsomt tættere på hinanden uden sværslag. Deres spæde fremgang giver dem håb om, at de kan forsætte med at være sammen. I de følgende samtaler fastholdes de nye tanker og adfærdsændringer. Parterne får indarbejdet en stigende erkendelse af, at de hver i sær skal arbejde på at få de elementære behov dækket. De laver derfor en liste over disse behov, som er grundlaget for deres fællesskab og kærlighed til hinanden.

De ved inderst inde, at de behov eksisterer, men de har været dækket af aktuelle problemer og dårlig stemning. Disse behov bliver under samtaler aktualiseret i sammenhæng med modpartens behov.

Kommentar.

Hvorfor skændes de? Der kan være mange grunde, men en af de typiske er, at de ikke har lært at kommunikere med hinanden. Typisk tror han at vide, hvad hun mener om dette og hint, uden at spørge, hvad han/hun i virkeligheden mener.