HOME   ARTIKLER   SPØRGSMÅL   OM OS   START

opad - artikler - home  - om os  -  spørgsmål - start

 

 Psykolog klinik . Nordsjælland. Henrik C. P. Krarup

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 HOME     SPØRGSMÅL   KONTAKTEN   PROFIL    LINKS



Inger og Carsten, en case
 

 - En case om problemer i parforholdet.

Af psykolog Henrik K.
udlånt til hjemmesiden psyke.dk

Redigeret.d. 24.11.2009
 
Faktabox
- En case hvor kommunikation er den vigtigste faktor
- Det handler om en familie der har kendt hinanden i 7 år. De har to børn
- De søger at kommunikere bedre

Nb. Sammenlign her parterapi og individuel terapi.
  

    Denne artikel beskriver et par med alvorlige kommunikationsvanskeligheder. 
    De
har stort set de samme ønsker om tæt emotionel forbindelse samt fælles interesser som mange andre par.
 
Navne
Navne
og andre forhold er ændret således at beskrivelsen overholder tavshedspligten som jeg som psykolog er underlagt.

Inger og Carsten

Inger og Carsten har haft det godt med hinanden i begyndelsen, men i den seneste tid har de gerådet i mange og lange diskussioner. Uoverensstemmelserne er gået ud over deres forhold. De forsøger nu at finde en løsning, som kan forhindre at den lille familie bliver opløst.
 
Materielt godt.
De har det godt materielt set. De har to dejlige børn på 3 og 5 år. De har kendt hinanden i 7 år. De fremstår udadtil som en mønsterfamilie. Begge har et godt indholdsrigt arbejde. Men hvorfor de opslidende og ødelæggende diskussioner?

Forretningsmæssig kold stemning

Det piner dem rigtig meget. Den kolde stemning ødelægger de amoriner som helst skal svæve i luften når de ønsker et samliv. Det fremgår af samtalen, at han bliver stadig mere forstemt og fjern, hvilket kan resultere i, at han f.eks. kører en tur uden at sige hvor han kører hen. Han nævner sjældent, hvornår hun kan regne med hans hjemkomst. Han kan også trække sig tilbage til sin pc. i længere tid af gangen.
 
Kort lunte
Inger bliver hurtigt hidsig efter kort tid og anklager ham for mange forskellige undladelsessynder. Hun fremfører, at hun føler en svigtende opbakning med hensyn til pasning af børnene. Ved samtalen ligger det mellem linierne at det som Inger er mest ked af, er at hun ikke har en tæt føling med ham og at hun ikke ved, hvor Carsten er henne omkring de følelser han nærer for hende.

Praktiske ting er ikke så spændingsfyldte.
Disse ønsker fremkommer hun imidlertid ikke med, men kan godt klare at tale om mere praktiske ting. Holdes kommunikationen på dette niveau kommer der en kold og forretningsmæssig stemning imellem dem, hvor følelser og kærlighed ikke har plads.

Fælles forsøg mislykkes
De har gentagne gange forsøgt at tale sammen om deres forhold, men deres fælles oplevelse er, at de hver især er meget krævende, og at hver især ønsker at have det sidste ord.
 
Kompromis
Der er ikke skyggen af kompromis, da hele samtalen meget hurtigt bliver en stillingskrig. De har forsøgt at komme væk sammen på kro weekend ferie uden børn. Desværre blev det ikke bedre med deres forhold, da de føler, at partneren ikke rigtig forstår hvad den anden mener.

Inger og Carsten forstår slet ikke hinanden.
De taler forbi hinanden, selvom de kender alle ordene, udlægger de dem vidt forskelligt. De har vidt forskellige forudfattede meninger. Der er stor forskel på en kvindelig og en mandlig tankegang.

Børnene påvirkes negativt

Børnene er naturligvis også påvirkede af den kolde stemning og det talende tavshed som præger hjemmet. Det er også blevet bemærket af pædagogerne i børnehaven. Den lille er begyndt at bide sine kammerater, hvilket man har søgt at tage hånd om. Det har medført spekulationer og mange pædagogiske møder med personalet.

Inger og Carsten handler.
De har som nævnt i måneder forsøgt at klare problemerne selv, men efterhånden tyder alt på, at den eneste udvej er at gå fra hinanden. De vælger først meget sent at gå til en psykolog.

Terapien

Jeg får dem til nogle konsultationer og finder under samtalen ud af, at de hver især har nogle tanke - og adfærdsformer som kan give store problemer i deres hverdag. Det er en terapeutisk et must, at finde klienternes udgangspunkt, og tage det derfra. Der er nogle eksempler der som små dråber vedligeholder en allerede startet dårlig stemning, de søger ikke at få løst dem, velsagtens fordi de har dårlige erfaringer med at kommunikere med hinanden.
 
Spørgsmål
Med deres situation som udgangspunkt får de stillet nogle personlige spørgsmål, som de hver især må tage stilling til og må besvare evt. skriftligt i den følgende samtale. Ved den 2. konsultation finder vi i fællesskabets nogle fornuftige kompromisser på problemerne, så de værste årsager til skænderierne kan undgås. 

Negative forventninger ændres.
Det medfører, at det negative tankesæt som før havde været fremherskende nu ganske langsomt erstattes med en positiv.

Værktøjer.
Parret får i løbet af få besøg indsigt i problemerne og hvordan de med enkle værktøjer kan skaffe dem af vejen, evt. ved at erstatte dem med nye mere tidssvarende metoder. De finder da sammen med mig nye løsningsmodeller.
 
Kunsten at turde sætte ord på følelser
Efterhånden som de taler bedre og bedre med hinanden, bliver de gradvis bedre til også at udtrykke nogle følelser og forventninger om, hvad de forventer af hinanden. Det er typisk, at mange ægtefæller er dårlige til at sætte ord på følelser, især hvis følelserne er behæftet med tabu.
 
Tegn på svaghed.
Nogle mennesker føler, at det er et tegn på svaghed, at de rent følelsesmæssigt giver efter, selvom det kan give en god mening, bla. at der kan indgås et kompromis.

Tæthed
Inger og Carsten kommer på den måde kommet langsomt tættere på hinanden. Deres spæde fremgang giver dem håb om, at de kan forsætte med at være sammen. I de følgende samtaler fastholdes de nye tanker og adfærdsændringer og langsomt kommer der hos parterne en stigende erkendelse af, at der hos hver part er nogle elementære behov, som danner grundlaget for deres fællesskab og kærlighed til hinanden.

De kender hver i sær godt disse behov, da de erkendelsesmæssigt via intellektet regner med at de har disse behov.  Men når disse behov bliver aktualiseret i sammenhæng med modpartens behov, bliver behovene virkeliggjort på en anden måde.

Kommentar.

Hvorfor skændes de? Der kan være mange grunde, men en af de typiske er, at de ikke har lært at kommunikere med hinanden. Typisk tror han at vide, hvad hun mener om dette og hint, uden at spørge, hvad han/hun i virkeligheden mener. Ofte tages vigtige ting som en selvfølge, uden at spørge ind til hvad den anden part har tænkt sig omkring emnet. Parternes måde at forholde sig til modparten på er ofte præget af en sort/hvid holdning, andre ville sige en meget egoistisk-væren-sig-selv-nok holdning.
 
Manglende tillid
De taler helt forbi hinanden. Det er desværre typisk, at de hver især ikke er indstillet på at ville give sig, de vil beholder deres skarpt definerede områder, læs privilegier. dvs. at det kniber med at åbne sig i tilstrækkelig grad, så et kompromis er muligt.

Der mangler ofte en erkendelse af, at de hver især kan vinde ved først at give indrømmelser og herigennem at handle. Grundlæggende er det en mangel på tillid til partneren. De har ofte en baggrund som stimulerer dette ødelæggende forhold. De har derfor meget svært ved at kunne se modpartens behov.

Egocentrisk holdning
Denne ofte ubevidste egocentriske holdning udgør en alvorlig fare for parforhold. Det er en af de oftest forekommende grunde til at forholdet bliver uudholdeligt. Dette kan, hvis der gribes ind i tide (inden deres indbyrdes kærlighed forgår) klares igennem relativ få konsultationer, alt efter hvor hårdnakkede og indgroede kommunikationsvanerne fremtræder. Årsagerne er ofte ingen eller mangelfuld Kommunikation.

Kommunikationsproblemer
gør forholdene stadig værre, da den netop er den eneste forbindelse mellem parterne. Har parforholdet en dårlig kommunikation kan den forbedres. Det at blive motiveret for en bedre kommunikation tager sin tid. Det tager tid at øve sig i kommunikationens svære kunst samtidig med at det kræver god disciplin og arbejdsindsats.

Dårlig kommunikation kan bruges som et skjul, således at den indirekte kommer til at virke som et forsvar f.eks. for en negativ sort/hvide holdning. Dårlig eller mangelfuld kommunikation kan skjule personlig angst, som kommer fra fiaskoer, opvækstmæssige følelsesmæssige traumer.
 
Svært at sætte ord på Følelser.
Han/hun har ofte vanskeligt ved at sætte ord på følelser, netop fordi de er bange for at blive konfronteret med dem igen. Mange investerer megen psykisk energi på at holde disse tågede angstprægede forhold på afstand. Det går bl.a. ud over den anden part.
 

Hvis det er svært at sætte ord på følelser, forestår der et større arbejde med at erkende dette og derefter at træne med at kunne praktisere denne øvelse. Det kan være en længere proces.
 
 OP    Home.   SPØRGSMÅL     
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

http://psyke.dk 
bb