|
Psykolog. Nordsjælland. Henrik C. P. Krarup.

Mere omkring angst Forfatter er psykolog Henrik C.P. Krarup
Faktabox - Der er 4 elementer omkring angst. - selve angsten udtrykkes forskelligt alt efter art - kroppens reaktioner, - tankerelationer, det man gør for at undgå angstanfald - Der er mange former for angst-anfald, og - De fleste angstformer er fra uforarbejdede angst - Personligt netværk har stor betydning
Angst består af 4 elementer
A) Selve angsten, B) De kropslige symptomer. C) Tanker som relaterer sig til angsten. D) Undgåelsesadfærden, hvor du søger at mildne eller undgå angsten og symptomerne. Undgåelsesadfærden som oprindelig kun sigter mod at undgå angsten, kan i sig selv udvikle sig til en angstform, som forstærker angstfølelsen.
Angst-lidelser: De vigtigste angstlidelser er gruppen af fobier (angst) f.eks. 1) agorafobi (åbne pladser og offentlige steder) 2) Socialfobi, er angst for at være socialt sammen med andre mere eller mindre kendte mennesker. 3) Enkelfobi er angst for specifikke ting og tilstande som dyr, dybde, højde. 4) Xenofobi: Angst for fremmede. Chaetofobi: er angst for hår af dyr. Mysofobi: Angst for snavs. Hæmofobi: angst for blod. Der er mange andre former for specifikke angstforhold. Mange angstformer ender med ordet "fobi" som står for angst. 5) Panikangst er pludselig og helt ubegrundede angstanfald, hvor du har angst for anfaldet samt angst for at tabe kontrollen over dig selv. dvs dybest set angst for at du bliver sindsyg. 6) Generaliseret angst (altomfattende angst) er angst som er vedvarende og som ligger bagved en hver handling og tankegang. Det kan vise sig som en kraftig bekymring for om noget negativt vil ske.
Hvordan tackles angst Undgåelsesadfærd. Mange angstklienter søger at dulme deres angst med alkohol og andre stoffer, men det kan i sig selv også skabe ny angst, som de må kæmpe imod. Alkohol og stoffer giver kortvarig lettelse, men har kraftige vanedannende bivirkninger. Den smule lettelse er motivation nok til at tage stoffer og alkohol.
Hyppighed. ca 20-30 procent oplever generende angst igennem livet. Det er særligt fobier og panikangst. se artikle om panikangst. Det ses, at kvinder hyppigst rammes af angst. Angstklienter giver samfundet utallige sygdage. De bliver sendt på ressourcekrævende undersøgelser, og kan opfattes som invaliderende. Angstpsykosen er den alvorligste angstlidelse, hvor angsten fremtræder i forbindelse med psykose (sindssygdom). Der er derudover en stor del af befolkningen, som lider mere eller mindre af angst som medfører et stort tab af livskvalitet.
Angstens årsager kan findes igennem systematisk samtaleterapi, der er ofte tale om en kombination af utallige biologiske og psykosociale faktorer.
 Helbredelse: Der er gode muligheder for at behandle angst i gennem samtaleterapi. Angst inddelse i lette angsttilfælde og svære angsttilfælde.
1) De lette former behandles med rådgivning og tæt støtte. Samtaleterapi er den primære terapiform, men hvis det ikke i længden rækker på grund af at klienten har vanskeligheder med at arbejde med terapien, kan det være nødvendigt at få medicin ordineret af lægen.
Kognitiv terapi Indenfor samtaleterapien har særligt den Kognitive terapiform vundet tilpas på grund af terapiens høje virkningsgrad med kun lidt tidsforbrug. Den kognitive terapi, også kaldet korttidsterapi, udsætter klienterne for spørgsmål, som er tilpas angstprovokerende, så klienten trænes til bedre at tackle angstfyldte situationer i hverdagen. Følelser og tanker i relation til angsten bearbejdes sammen med klienten.
2) De svære angstformer. Skizofreni-lignende. I tilfælde af at samtaleterapi og eventuelt kognitiv terapi ikke fungerer tilfredsstillende, må der anvendes passende medicin i kort tid, under kontrol. Har klienten angst af skizofrenlignende sindslidelse (oplever ikke at kunne skelne mellem virkelighed og forestillinger) benyttes antipsykotisk medicin.
Depression. Har klienten angst i forbindelse med depression, anvendes antridepressiv medicin. Der er mange grader af depression. De sværeste tilfælde virker depressionen stærkt invaliderende, hvilket her vil sige, at pågældende er handlingslammet og mentalt så dybt nede, så den depressive tror, at det er umuligt at komme op igen. dyb depression behandles bedst med medicin og en efterfølgende samtaleterapi, når medicinen virker.
Panikangst, agorafobi. enkeltfobi helbredes bedst med psykodynamisk terapi. Der er gode prognoser omkring denne behandlingsform. Kun medicin kortvarigt - i lette tilfælde I svære tilfælde kan lægen udskrive støttende medicin for en kortere tidsperiode. Her gælder at medicinen skal gives med stor omtanke, således at der ikke opstår medicinforgiftning. Enkelte gange ses det, at ny medicin gives, sideløbende med gl. medicin. Det er meget vanskeligt at kunne forudberegne effekten af kombinationer, så det anbefales at være på vagt overfor dobbelt - eller tredobbelt medicinering.
Baglandet har stor betydning. Når du modtager terapi og eventuelt medicin, vil det betyde meget i forløbet, at du har et bagland, som forstår at støtte op omkring processen. Det kan være en meget vanskelig situation, for baglandet skal både støtte dig og give dig tryghed, samtidig med at baglandet skal understøtte og stimulere den udvikling, som du gennemløber hos psykologen. Udfordringer og information: For at kunne opnå gode resultater, vil en forståelse og støtte omkring klienten være af stor betydning. Særligt aktiv støtte, hvori der indgår udfordringer fra baglandet er positivt, så længe disse udfordringer bliver afbalanceret efter nøje vurdering, således at udfordringerne virker som inspiration, og ikke som blokerende foranstaltninger, eller sygeliggørelse af klienten.
Veltilrettelagte udfordringer gør, at du kan klare stadig flere situationer end før. Helt konkret ville det være at anbefale at "baglandet" inviteres til en orienterende konsultation. Det er vigtigt for de pårørende at vide, hvilke metoder og retningslinier psykologen arbejder med, så alle kan arbejde på samme hammel.
opad spørgsmål kontakt angstens mange ansigter
|