Psyke.dk  En debatside med psykologiske artikler. Nordsjælland    
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 BASAL TRYGHED

 Mere om basal tryghed 2.del

Af psykolog Henrik Krarup

Faktabox
- Børn skal have velafvejede pligter
- Søg at få stort samvær i aftalefamilierne
- Hold på alle traditioner i familien
- giv ansvar til børn/unge, de skal lære det
- Sort hvid holdning er negativ som kommer
af mangel på ansvar og udvikling

klik tilbage til 1.del

Barnets eller den unges arbejdsbyrde
Arbejdetniveauet må naturligvis justeres efter aldersniveau og evne. Du skal derfor søge at pålægge barnet pligter udfra dets evner, men arbejdsområdet skal ofte have en konkret karakter, så barnet alt efter alder kan se relevansen i sin arbejdsindsats.

Børn elsker normalt at hjælpe til og være en betydningsfuld arbejdskraft i hjemmet og her betyder ros meget for barnet, fordi ros virker som en bekræftelse på barnets værdi.

Aftale familien
Udhulning af socialt samvær i familien - Aftalefamilien

I kernefamilien er samværet i vore dage generelt blevet kraftigt formindsket. Dette kan ses ved at observere den ny måde "aftalefamilien" fungerer på. Aftalefamilien er en familie som populært sagt nærmest kun spiser middagsmad sammen og under denne aftaler hvad hver især hvordan det går og om de har nogle aftaler.

Da hvert familiemedlem mere eller mindre har deres eget program, har familiens medlemmer hver deres virkelighed. Kunsten er at få et sammehæng og naturlig nærhed, så hjemmet er mere end en seng og noget mad.

Aftalefamiliens modsætning
Aftalefamiliens modsætning er den traditionsbundne familie, hvor hvert medlem samarbejder for at få familien til at fungere ofte også økonomisk set. I traditionsbundne familier er medlemmerne i langt højere grad bundet af afhængighed og følelsesmæssigt. I aftalefamilien er generationskløften mindsket og grænsen mellem voksne og børn er udflydende. Medlemmerne i aftalefamilien er meget individualistiske. Det kunne være ønskeligt at finde en blanding af de to former for familie.

Få berøringsflader.
Det vil være vanskeligt at opbygge en god opdragelse under de forhold, som en ren aftalefamilie indeholder. Da berøringsfladen mellem familiemedlemmerne er så få og af kort varighed. Det er også på den baggrund at man søger indført forældreorlov og fælles forældreret, så de kan tage sig af de små børns særlige krav og behov.

Værdirammer
Barnet i aftalefamilien har vanskeligheder med at skabe rolig og udbytterig opvækst, da mange af de normer og værdier (læs traditioner) som var faste i gamle dage er opløst eller skrider væk under fødderne på de unge og for den sags skyld også for ældre.

Svært af finde normer, næsten alle er ændret eller nedlagt.
Nu skal de selv søge at finde og afprøve mange af livets forhold, hvor de i gamle dage blot skulle følge en hævdvunden tratition.
Det er årsagen til at de unge i endnu højere grad slutter sig sammen i grupper, enten kammeratgrupper med fælles interesser og/eller religiøse grupper, hvor det er religionen, som i nogle tilfælde giver tryghed.
 
Det er disse nedbrydning og opbygning af værdier, som skaber frustration. Her vil de overfor omtalte rammer være værdifulde og skabe en tryghed, da barnet ikke selv er herre over, hvor rammerne skal stå.

Vi skal ikke tilbage til den sorte skoles kæft trit og retning, men hvis de skal kunne udvikle stabile vaner og livsanskuelser, må barnet have trygge rammer med hjælp fra de voksne. Forældrene må være klar over, at de skal handle konsekvent, når de stiller krav op foran barnet.

Individualismen
Det lidt ældre barn bliver hurtigt klar over, at det må sørge for sig selv og finde deres egen identitet udfra de normer (værdigrundlag) som miljøet og samfundet giver. Værdinormerne er under kraftig ændring, så det kan være vanskeligt for den unge at finde de normer som kan støtte han/hende under i deres udvikling.

Oprør.
Man kan næsten fristes til at sige de unges "tvungne" oprør. Når den unge ønsker at føle, at det er dem som bestemmer, vil de naturligvis støde mod begrænsninger. Reaktionerne kommer ofte i form for et mere eller mindre stille oprør.

Det vil sige at de reagerer mod de værdier og normer, som samfundet og forældrene står for. Unge ønsker at vise, at de kan selv. Forældre kan ofte føle, at de unge primært lægger vægt på selve oprørsprocessen og ikke resultatet af oprøret.
  
Idoler
De ønsker at have nogle idoler, f.eks. deres forældre, som de kan støtte sig til, selvom de på samme tid søger at styrke deres egen selvbestemmelse og gå på mod. De fleste unge er derfor i den ambivalent situation, at de på samme tid både vil have oprør mod hjemmet i deres løsrivelsesproces, samtidig med at de ønsker at få støtte og normer fra far og mor og samfundet. 

Sort hvid holdning
At rådgive barnet/den unge i denne situation kan være meget vanskelig, da børn/den unge netop er meget forskellige. Men det ser ofte ud til at de unge et eller andet sted ønsker at få en form for støtte fra forældrene, selvom den unge kan være meget afvisende og ønsker at understrege at de er uafhængige.

Manglende erfaring
Det er nødvendigt for den unge at holde sig til de værdier, som de mener, de har kendskab til. Den unge mangler netop erfaring og det brede kendskab til mange af livets områder, så de kan tage en sammenligning.

Sort hvid holdning giver sikkerhed, men ikke på den lange bane.
De søger derfor at holde på det sikre, selvom det sikre ikke er hele sandheden. Den ungdommelige sort/hvide holdning er, set i det lys ganske naturligt, men desværre ofte uudholdeligt for omgivelserne. De unge kan på den anden side skabe nye tanker som ellers ikke ville komme frem. Men på den lange bane, vil de senere bevæge sig over på den borgerlige side, men forhåbentlig med nogle nye forfriskende indslag, skabt af tidlige sort/hvide tanker (dikotome tanker).

Kommer vi ikke de unge i møde på nogle vigtige punkter for dem, vil de ofte gruppere sig i en slags parallelsamfund.

 

 

 

Tilbage til Basal tryghed l. del

 

OP   home     SPØRGSMÅL      KONTAKT       

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

http://psyke.dk 
bb