Symptomer.
Panikangst symptomerne er voldsomme angstanfald med kropslige symptomer som stærk hjertebanken, åndenød, skælven eller rysten, smerter i brystet, stærk svedning, kvælningsfornemmelser, svimmelhed, kraftig frygt for at dø eller blive sindssyg.
Sagt kort er det en angst for angsten for at tabe kontrollen over sig selv.
Signaler
Vi kender allesammen til at få et ildebefindende ved f.eks. at opholde sig i små rum, stå i en kø hos købmanden, være på store pladser.
Fysiske symptomer
De fysiske signaler er en spænden over brystet, man bliver varm og sveder, selvom temperaturen er normal. Det opfattes af mange som at man har for lavt blodsukker eller blot er meget træt og stresset.
Panikangst er ofte situationsbestemt eller indtræffer på bestemt steder, hvor man har haft et anfald før, eller mener at kunne genkende særlige kendetegn på beslægtede steder.
Hvis ubehaget eller panikangstanfaldet opstår i særlige situationer, f.eks. i særlige butikker, søger man automatisk at undgå disse kritiske steder. Men efterhånden som flere og flere steder bliver "stemplet" som farlige, indskrænkes din bevægelsesfrihed. I de værste tilfælde, tør du ikke gå udenfor en dør.
Undgåelsesadfærd
Der er herved lagt op til at man får dannet en undgåelsesadfærd. Man søger at undgå at angst opstår. Efterhånden kan denne adfærd udvikle sig til en stor overfølsomhed overfor lignende situationer. Disse situationer kan være vidt forskellig fra den oprindelige situation, men man fokuserer på en lille detalje blandt uendeligt mange.
Denne detalje opleves langt stærkere end andre og man begynder at føle, at der måske vil komme et angstanfald. Denne følsomhed kan indvirke på ens dagligdag ved at der er mange ting som man langsomt har "forbudt" sig selv, af frygt for et anfald som kommer som et lyn fra en klar himmel.
Begrænsningerne kan føre til, at man ikke køber ind i butikker eller slet ikke tør gå uden for en dør. Den bagvedliggende angst bunder i den totale hjælpeløse tilstand og eventuelle død, som man forestiller sig.
Snigende angst
Hele denne udvikling kommer normalt snigende. Tilstanden starter med et meget svagt ubehag for at ende i en panisk skræk for at blive dårlig. Problemet er, at angsten kan "brede sig hæmningsløst" til at omfatte næsten alle områder indenfor ens hverdag. Det kan f.eks. brede sig til at man er bange for at gå på fortovet, handle ind eller køre i bus som før nævnt.
Basisangsten
Hvad er det man inderst inde bange for? Det kan være mange forskellige ofte selvmodsigende forklaringer. Men kommer man ned i lagene af forklaringer er der en gennemgående nervøsitet strækkende sig til en dyb angst for at tabe kontrollen over sit legeme og især kontrollen over psyken, f.eks. at blive psykotisk eller sindssyg.
Angst fra fortiden
Angsten er så gennemgribende, at den kan fremkaldes og accelerere ved den mindste antydning af f.eks. en situation, som kun har en uendelig lille lighed med en tidligere angstsituation.
Det kan være en stemning, en særlig farve i en butik mm. som ligner en tidligere angstfuld situation. Det, mange mennesker frygter, er som nævnt et glimt af noget som ligner de forhold som var til stede ved sidste anfald. Det korte glimt indvirker psykisk på mennesket.
Således kan et kort glimt virke som en triggereffekt (som en aftrækker på et gevær), hvor angst- følelserne tager overhånd og al fornuftig, tale eller beroligelse ikke kan hjælpe. Situationen er vanskelig at forklare for mennesker, som ikke selv har prøvet det på egen krop.
Svært at sætte ord på.
Mennesker som lider af panikangst har store vanskeligheder med at forklare deres angst og sætte ord på deres oplevelse af angsten, så de føler ikke, at de bliver taget alvorligt. Når anfaldet sker, har de meget kort tid til at undgå situationen, og det er de fleste klar over. Det er som en bombe, som de ikke kender sprængningstidspunktet på.
Det bevirker at mange mennesker med panikangst ikke tør vove sig udenfor.
Ud af den blå luft ?
Panikangst opfattes som en angst som bogstavelig talt kommer ud af den klare luft. Der ses ingen begrundelse for anfaldet og man kan ikke beskytte sig mod den. Det er en håbløs situation for klienten, som ikke kan føle sig sikker nogen steder.
Der er en årsag
Men der er en årsag til panikangst, selvom årsagen er vanskelig at definere, da det er mindre forhold som er sammenfaldende, der giver angsten. Det er psykiske og fysiske fænomener, som stammer fra ydre og indre forhold hos mennesket der udløser angstanfaldene.
Ubehandlede problemer
Panikangst kan starte med en alvorlig udviklet fobi som f.eks. er knyttet til en situation, et sted eller et socialt samvær. Selve udløsningen sker ofte på et tidspunkt, hvor klienten af forskellige grunde ikke er fysisk eller psykisk optimal. F.eks. kan klienten være stresset eller have personlige problemer, og udløsningen kan ske ved, at personen kommer i den følsomme situation og samtidig er stresset.
Personer som hævder, at angsten kommer fra den blå luft, kan naturligvis tro på at det er tilfældet, men ofte er sandheden nærmere den, at personen har haft ubehandlede psykiske forhold gennem en årrække og at panikangstanfaldet blot er et symptom på ophobede psykiske pinefulde tanker, som fremtræder som uafklarede og truende problemkomplekser, uden at være defineret for personen.
En vigtig grund til angsten, som vi har været inde på, er frygten for at tabe kontrollen og blive sindssyg. Dette vil dog de færreste erkende, hvis de da har mod og lejlighed til at åbne sig for andre og fortælle om sit næsten invaliderende problem.
Hvis de ikke åbner sig overfor fagfolk udvikler det sig til en social isolation med de psykiske og sociale følger, som dette normalt medfører. Denne isolation kan udvikle sig til forskellige former for tillægssygdom.
Indefra?
Biologisk orienterede forskere, som henholder sig til biologiske teorier, heriblandt enkelte psykiatere, mener, at der ofte er tale om en endogen (indefra kommende) angst, som forårsages af en eller flere biologiske forstyrrelser.
Disse tilstande behandles med medicin, f.eks. antidepressiv medicin med rimelig god succes. Den er hurtigtvirkende og kun lidt ressourcekrævende. Det bliver de ubehandlede problemer ikke mindre af.
Samtaler mod panikangst.
Vores erfaring er, at det primært handler om tidligere voldsomme oplevelser, som skal bearbejdes, da de slider på den psykiske stabilitet og styrke. Disse panikagtige reaktioner kan forhindres, hvis man igennem samtaler kan finde de forhold som afstedkommer panikangst anfaldene.
Teknikker
Igennem samtalerne kommer psykologen ind på nogle anvendelige teknikker, som her og nu kan virke lettende, hvis de indarbejdes og bruges.
Årsagen til at holde sig tilbage
Årsagen til at der ikke er flere som benytter den effektive kognitive terapiform, er angiveligt, at de kommer til at føler det smerteligt at arbejde med deres smertelige episoder i deres liv.