|
Psykolog i Nordsjælland. H. C. P. Krarup.
HOME/ARTIKLER PSYKOPATI SPØRGSMÅL KONTAKTEN PROFIL LINKS
PLEASING Ultra kort udgave Lang udgave klik her
Faktabox - Det handler om nogle basale behov for kærlighed og accept som ikke er dækket. - Du søger at kompensere for behovet ved at være tjenstvillig og sød - Du kan komme ud for et stort afhængighedsforhold som er ensidigt, og som binder dig til den anden part. - pleasningen forhindrer dig i at se om den du pleaser, elsker dig. - Omgivelserne og ham/hende som modtager pleasningen taber respekten for dig. Du bliver taget som givet, og du bliver næsten inventar. - Samtaleterapi kan være en løsning.
"At give" At give for meget i de fleste situationer er at please. Dvs. at være for venlig og for tjeneste minded. Du siger altid ja til alting, selv om du inderst inde har en anden mening.
Ubevidste systemer. Mange pleasere opbygger uden at vide det hele systemer, hvor det at være sød og rar eller give gaver, indgår i identiteten og væremåde. Disse mennesker er ofte disponeret til disse handlinger udfra nogle grundlæggende behov, som er skabt i en tidligere udvikling.
Genetik. Der kan være nogle genetiske forbindelser, som i kombination med en mindre heldig barndomsudvikling langsomt og umærkeligt har skubbet dem ind i pleasningen. Skyldpålæggelse og tanker om at du er skyldig, bevirker at du søger at være god, i forventning om at de så vil kunne elske og respektere dig. Omgivelsernes stiller efterhånden krav til dig om at være ydende og opofrende. Det vil presse dig, da du ikke ønsker at såre dem. Resultatet er, at du forsætter med pleasingen.
Forældre er i en særlig gruppe, de elsker deres børn og kan ikke lade være at forkæle dem. Det er ok, hvis forkælelsen holdes indenfor almindelige rammer, men det ses ofte, at især mødre har svært ved at styre Pleasing-processen, dvs. forkælelsen. De ved at det er galt, men det er jo deres dejlige børn, og så tager hjertet over, og fornuften forsvinder.
Resume over de negative forhold i pleasing. I den lange udgave findes samme 12 punkter, men punkterne bliver behandlet i den lange udgave.
1) Overdreven opofrelse og tjenstvillighed bevirket, at han/hun bliver forkælet. Resultatet er at han blot vil have mere.
Det er skruen uden ende
2) Han/hun (modtageren) bliver mere egocentrisk, og dyrker for det meste kun sig selv.
3) Du (giveren) oplever, at du mister din resterende respekt overfor modtageren. Det samme er tilfældet med modtageren, som mister respekten for dig og det du står for. Du vil derfor efter en tid blive betragtet som en god arbejdskraft, eller som inventar, som bare skal være der.
4) Du får et stadigt lavere selvværd, da du kun yderst sjældent får den opbakning og tæthed som du tørster efter. Du kan tænke: "Jeg må gøre mange store fejl, så jeg vil vise min gode vilje og forbedre mig". Efter sådanne tanker, vil du forsætte med at please.
5) Din skyldfølelse kan også være en stærk motivation til pleasing.
6) Du bruger samme middel (pleasing) hele tiden, selv når den ikke virker! Når det gamle pleasnings niveau er blevet hverdag, pleaser du endnu mere i håb om at den fornyede opofrelse vil give opbakningen, kærligheden og respek. Dette vil ske yderst sjældent.
7) Han/hun og omgivelserne vil efterhånden næsten kræve, at din opofrelse fortsætter, da det er en understregning af hans/hendes værdi, samtidig med at det er behageligt med en tjenende ånd.
8) Du bliver en skygge af dig selv, følelsesmæssigt udhungret i relation til, at få bekræftelse og kærlighed. Du stoler efterhånden ikke på dine egne holdninger og meninger. Du er så usikker, at du altid spørger efter andres accept og mening.
9) Du har efterhånden meget svært ved at tage en beslutning, da du lige skal høre, hvad de andre, og især han/hun mener.
10) Du laver dig selv om til et servicemodul i stedet for at være et selvstændigt menneske i et ligeværdigt parforhold. Et selvstændigt menneske som han/hun respekterer.
11) Du ødelægger på sigt din kærlighed til ham/hende og visa versa. Det sker bl.a. ved at, du fokuserer på egne behov for hengivenhed og opbakning i stedet for at se på modparten. Forholdet gør sig også gældende i forholdet til forældre eller andre tætrelaterede personer. Du udvikler en ekspertice i at undlade at se på, hvad pleasingen kan føre til.
Udfordring. Du må huske på at hans/hendes respekt for dig daler på grund af en manglende udfordring fra din side. Din pleasing, din usikkerhed og din mangel på personlig integritet tæller med her. (Sagt i daglig tale, så keder du ham/hende grundigt, men bevares, at blive pleaset er ganske behageligt for ham/hende)
12) Du er med andre ord med til at ødelægge hans/hendes respekt for dig, da du ikke giver nogen mulighed for udfordringer. Det vil han/hun få, hvis du siger fra i tide. Thi da skal han/hun gøre sig umage for at beholde dig.
Behandling, hvis du ikke selv kan komme ud af det.
Det kan være ekstremt svært at komme ud af pleasing, da den er opbygget fra barns ben. Pleasingen bygger netop på gamle ubehandlede traumaer. Nogle er så usikre på sig selv, at de end ikke tør tage det første skridt for at komme ud af denne farlige og indgroede vane.
Ekspert. Du bliver ekspert i at udsætte handlinger, som sætter dig i respekt.
Psykolog hjælp kan være en løsning. Dine omgivelser vil på den lange bane blive glad for, at du går til terapi, selvom mange i begyndelsen vil undre sig.
|