Af Henrik C. P. Krarup, psykolog. Red. 19 aug. 2011

De teorier og handlinger som du læser her på www.psyke.dk er generelle. Hvis du kan bruge noget herfra, må  de personlige specifikke faktorer med, da eksempler og viden ikke kan stå alene uden den personlige baggrund. Men du får en indsigt i vigtige faktorer, ellers kan du rette henvendelse hovedsiden. 

Lavt selvværd

Nogle tanker om lavt selvværd. Selvværd niveauet spiller med i mange personlige problemer. Selvværd kan betragtes som en grundlæggende egenskab. 

Hvad er lavt selvværd?

Lavt selvværd er en altomsig gribende følelse af, at være mindre værd end andre mennesker.

Hvad kan gøres:

lavt selvværd kan være svært at rette op, men under en kognitiv psykologs samtaleterapi og ved at arbejde med særlige områder i klientens fortid, vil der ske væsentlige fremskridt, således at klienten får det bedre. 
 

Grundstemning. Det er en grundstemning, som omfatter så at sige alle dine relationer både til sig selv og til omgivelserne. Den ligesom gror sig fast i dit sind og bliver ofte stadig værre, alt efter de krav som du stilles overfor igennem livet.

Mere om lavt selvværd

Genkende nogle symptomer. Hvis du kan genkende nogle af disse symptomer og vil gøre noget ved det, har du en god chance for at respektere dig selv, således at du kommer til at hvile i dig selv, hvilket føles behagelig og tryghedsgivende overfor dine omgivelser.

Hvis du i det store og hele kan hvile i dig selv, behøver du ikke at gøre stads af hvad du kan og ved. Du lader dig ikke vælte af stemninger, som du er hjemme i og som du ikke behøver at lyve om. Du kan være dig selv bekendt. At du muligvis ikke før har haft en respekt for dig selv og egne holdninger, kan søges i. at du netop ikke har taget dine egne meninger alvorligt.

Mange faktorer

Hvad skal jeg da gøre. Det er vanskeligt i praksis selv at ændre sit selvværd. Der er mange faktorer, som skal bearbejde på næsten samme tid. En af dem er, at du skal træne dig til at se objektivt på egne handlinger. Du skal være i stand til at være en flue på væggen og forstå i hvilken grad du lader dig styre af omgivelserne.

Fluen på væggen (neutral observation)

Ultra kort sagt, kan resultatet blive, at du over tid ikke bliver taget alvorligt. Respekten for dig kommer til at ligge på et lille sted. Personkredsen er familien, venner og medarbejdere.

Hjælpe teknikker.

Når andre ikke respekterer dig, fordi du ikke kan sige fra, og ikke har din egen mening. Du søger samtidig at støtter dig til netop disse omgivelser. Dette slider på din selvrespekt. Du bliver i den situation tvunget til at revurdere dit eget selvværd, hvis du virkelig ønske en ændring til det bedre. 

Der er nogle teknikker, som rutinerede psykologer anvender, f.eks. selektering - livshistorie - skriftlig domumentation, samt det afgørende, at psykologen under processen vejleder dig og motiverer, dette falder naturligt, hvis du er usikker på mange forhold. Men det vigtigste er, at du fasthoder sig selv i dine bestræbelser, eller at du lader dig fastholde indtil du har fået nogle sikre holdepunkter for fremtidig adfærd.

Meget aktiv.

Hvis du er meget aktiv, ville der være en god ide at sige fra i det små og derpå senere forstærke denne proces. Der er andre faktorer, men det ovennævnte er væsentlige.

Selsskabsløve.

Du er måske en selskabsløve, det er sjovt og det er dejligt. Bliver du for meget på dette punkt, vil det naturligvis virke anmassende og din megen tale ligesom lukke munden på andre, som også vil bidrage til selskabet.

De mennesker vil, hvis de bliver spurgt nok mene, at du talte meget og underholdt hele selskabet det meste af aftenen. De vil nok ikke komme ud med det, fordi det vil være upassende, og da der ikke er fest hver aften glemmes det til næste gang.

Familiens mulige intervension

Der er primært dine nære, som vil kunne søge at dæmpe dig lidt, hvis de ikke holder på at du er myndig og har dit eget liv. Der skal i et selskab være en balance, hvor alle kan få ordet hvis de har lyst. At få en mere dæmpet konversation og ligesom hvile i dig selv, kræver nok en erkendelse, hvor du som en flue betragter dig selv og hvordan du handler.

Undvigende.

En anden måde at skjule sit mindreværd på er at have lige den modsatte adfærd, ofte en lidt undvigende adfærd, og når du f.eks. bliver rost f.eks., omkring dit tøj, hår, arbejde mm, vil du ofte ikke rigtigt fatte, at der er tale om en ros, som sandsynligvis er ærligt ment. Du vil tro at det er en joke.

Ironi og kropssprog.

Bliver du udsat for lidt overdrevne historier eller udsagn, er du tilbøjelig til at tro, at det er ironi, og at nok handler om et angreb på dig og din person. Du tror at du skal nedgøres. Hvis du betragter andre med lavt selvværd, vil du se, at der er et tæt forbindelse mellem hvordan de opfatter situationer og hvordan de reagerer kropsligt.

Gammel kjole.

Hvis du tror, at det er alvorligt ment, og ikke et angreb, vil du søge at undskylde eller bortforklare eller minimere det, som den rosende siger. F.eks. hvor er din kjole yndig,, du svarer, nååå det er bare en gammel kjole, som jeg har lånt eller ja den har jeg købt for 20 kr. i røde kors.

Husk på: Der blev ikke spurgt om hvorfra kjolen kom. Det handler om en rosende udtalelse- intet andet. Udtalelsen giver dig en personlig ros, fordi du ser bedårende og dejlig ud i kjolen. Det kan også være et foredrag du har holdt, hvor du får ros. Husk at svar med et " Mange tak, det er dejligt at høre".

Er der forskel på lavt selvværd og lav selvtillid.

Det er der. Disse to størrelser kan i farten godt forveksles, da de til tider kan gribe lidt ind i hinanden. Du kan godt have et lavt selvværd og samtidig have et højt niveau af selvtillid.
 

Definition på lavt selvværd.

Det er en alt-om-sig gribende følelse af, at være mindre værd end andre mennesker. Det betegner en grundstemning, som gælder alle dine relationer både til dig selv og til dine omgivelser.

Finale mål. Lavt selvværd kan således gribe ind i dit liv, således at du ikke er i stand til at sætte dig store mål her i livet.(finale-overordnede). Angsten for ikke at slå til er ofte årsagen til denne passivitet. For at komme angsten for handling til livs, må man se på dine reaktionsmønstre igenne en række samtaler.
 

Terapi situationen. At komme nærmere ind på de mange faktorer, som fører til lavt selvværd er der ikke plads til her.

Dem kommer jeg som nævnt ind på i terapisituationen. I en terapisituation går jeg ud det sted klienten er i sit liv og de problemer som han/hun opfatter som problemer.

Cirkulære tanker

Denne manglende tillid til dig selv  kan forstærkes ved cirkulære tanker, dvs. du tænker, at du ikke kan, og så vil angsten for en måske kommende fiasko hæmme dig i en sådan grad, at du ikke har tiltro eller tillid til dig selv.

Tro.

Du søger da at undgå problemet. Sættes dette på spidsen, får vi  ordsproget: ” Hvis du tror, du ikke kan, så kan du ikke”. Det fungerer i virkeligheden. Tro er en stærk motivationsfaktor ved alle handlinger, også negativ tro.

Uden tiltro. Uden tiltro  til dig selv og dine evner flyttes intet. En negativ lidt angstfyldt holdning over dine evner kan puste til en negativ cirkulær tankerække, som fastholder og uddyber den mistillid du har til dig selv.

automatiske negative tanker

Resultatet kan være, at du nærmest pr. automatik forventer at møde problemer, som du ikke kan tackle.

Har du et generende lavt selvtillid, kan du søge at kæmpe mod den, det kan lade sig gøre, hvis du har de rette teknikker, og kan få en støtte, som forstår dine problemer. Du skal være i stand til at slukke for den negative automatiske tankebaner om at du ikke kan.

Psykologer

har normalt udviklet en fremgangsmåde, som fungerer på den måde, at du kan lære at tackle denne automatik, så fremgang kan etableres. Det kan dog tage nogen tid alt efter hvor hårdt du arbejder og hvor hårdt du er angrebet af lavt selvværd og lav selvtillid. En terapirække er normalt mellem 5 - 20 gange.

Gamle skader tager tid

At have lavt selvværd og selvtillid kan have påvirket dit liv i alle dine leveår. Det tager derfor nogen tid at ændre dybt indgroede holdninger og vaner, som du dengang har etableret, for at klare forskellige situationer.

Terapien består af en række samtaler samt praktiske øvelser, hvor du får hjælp til at tackle de udfordringer du skal have for at ændre dine holdninger og handlinger.

Samtalen

søger langsomt at præge din erkendelse omkring dig selv og den virkelighed som kan spore til ændringer. Det gøres for at finde forklaringer på, hvordan du handler nu på trods af at virkeligheden er helt anderledes. Langsomt ændres derfor dit syn på, hvad der kunne være gjort bedre. Processen indeholder en kognitiv træning med de udfordringer, som er nødvendig for at udvikle dig til et bedre selvværd og selvtillid.

At udføre de nye ideer igennem træning, kan give dig nogle uigendrivelige vidnesbyrd om, at du kan selv.

Hele din adfærd, måde at tale på, måden du bærer tøjet på, dit humør, vil ændre sig positivt. 

Lavt selvværd og lav selvtillid.
Del. 3

På det energimæssige område, vil du mærke en stor forskel ved at du får et højere selvværd og selvtillid. Du vil langsomt erfare, at du er i stand til at udføre langt flere ting end du kunne før. 

Har du haft tæt forbindelse med en psykopat, har du meget at rette op på med hensyn til selvværd. Vil du vide mere så læs her.

Årsager. Der er mange årsager , jeg vil nævne nogle få her.

Hvad kan det være for forhold, som har skabt det lave selvværd og lave selvtillid. Nogle af årsagerne må relateres til din fortid oftest din tidlige opvækst.

Den svære balancegang.

Der skal særligt ses på de opdragelsesmæssige rammer. Har der været klare regler omkring, hvad du må og det du ikke må?

Er det blevet fortalt dig, så du var klar over, hvad du måtte og ikke måtte? 

Husregler mm.

Der er nogle opdragelses- og husregler som ikke må være for stramme og ikke for løse. Det vanskelige for forældre er netop, at kunne finde den rigtige balance mellem strenge regler og de mere tolerante områder. Er den svære balance fundet, er det med til at give dig som barn tryghed. Det forudsættes, at denne balance til stadighed justeres efter situationen og barnets udvikling.

Uoverskuelighed = utryghed.
Med til tryghed og kærligheden som ligger bag en fornuftig opdragelse, at der er en tæt forbindelse mellem dig og dine forældre, som du burde betro dig til. Det vil netop du ikke gøre, hvis du føler at der er stor spænding i hjemmet. Spænding er med til at ødelægge trygheden. Du har det bedst, hvis du ved hvad der vil ske, det giver dig tryghed. Du er som barn ikke i stand til at kunne overskue konsekvenser. Derfor må barnet, for at det bliver trygt, vide hvad der vil ske.   

Spørgsmål

Er dine forældre generelt nervøse for at skulle give dig snor til at gøre dine egne erfaringer i nye situationer? 

Er der uenighed omkring din opdragelse i de unge år?

Er du generelt i stand til at påvirke deres afgørelser, hvis du lægger dig i selen?

Har du haft rig mulighed for at være barn og lege eksperimenterende for at ”uddanne” dig til at være voksen? Svaret på disse spørgsmål kan du overveje.

I begyndelsen vil far eller mor nok vise dig hvordan du skal gøre. Den bedste måde er, at du får frihed til at lege dig ind i de forskellige situationer. Der er meget spændende og samtidig lærerigt for dig.

Det typiske ved legen er, at du undgår ansvar for egne handlinger, men du får erfaring. Grunden, eller motivationen til din handling er i begyndelsen, at du ønsker deres kærlighed og især anerkendelse. Det er en meget kraftig motivation.

1) Basistrust

Ret beset er denne anerkendelse og den kærlighed som du modtager ved denne lejlighed i mange tilfælde vigtigere end den erfaring du opnår, men erfaring er stadigvæk vigtig. Du danner en basisopfattelse af, at du er en kær og ønsket person, og at du betragtes som noget af det dejligste som er hændt dine forældre.

Er denne basistillid i orden, er det lettere at opbygge en god selvtillid. Ved legen opnår du derfor tre ting, en erfaring som du kan bygge videre på, og en følelse af at du er meget værd (selvværd) samt at du får erhvervet en fighterånd eller gå på mod.

Der kan være andre problemer i dit barndomshjem. Så som at du er lillebror eller lille søster eller modsat, at du er store bror eller storesøster, begge dele har deres ulemper og fordele.

Du kan også være midt imellem. Til dette spil af faktorer kan der tilføjes mentale sammenstød mellem forældre og deres forældre, sviger familien, sygdom, etc. Der er således mange relationer, som kan skabe yderst indviklede familie-interaktioner. De kan være svære at løse, men blot det at kende dem, kan give dig en forklaring på, hvorfor forholdene har været som de var. Hvis du kender de forskellige relationer nogenlunde, har du også mulighed for at kunne handle anderledes i fremtiden.

2) Forældrenes situation

hvis den ene eller begge dine forældre på grund af deres eget mindreværd søger at fremhæve deres eget værd, ved at gøre de ting, som du skulle have lært at gøre selv står du og mangler denne frihed til legen og det at lære. Forældrene har det bedre ved deres superomsorg, de bliver regnet for gode forældre.

Det går desværre negativt ud over dig, fordi du mister følelsen af kunne selv. Du mister også det lille vovemod, som skal til for at opleve og afprøve verden. Du kan muligvis få en basistrust, fordi du bliver forkælet. Men du mangler at kunne fremvise nogle resultater, som du selv har gjort. ”Se far. Se hvor jeg er dygtig”. Det er basistrusten som bliver afbalanceret med din egen dygtighed - det er en vigtig balance.

Hensynet til forældre

Får du ikke tilstrækkelig lov til at lære at kunne, af forskellige årsager, bliver du udsat for et særligt paradoks, da du på den ene side har brug for den hjælp som de giver, og på den anden side vil du gerne selv tage den udfordring, da det giver dig meget og er spændende. At afvise dem, kan give dig skyldfølelse.

At skære igennem er svært når du samtidig elsker dem. Du vil ikke have, at de tror at du er utaknemmelig. Du vil føle dig som en skidt søn eller datter, hvis du afviser dem. Du tror måske, at de gør det af kærlighed til dig, men sandheden er snarere et sted midt imellem. De kan gøre det for deres omdømmes skyld, men også fordi de holder af dig. Selve vægtningen af disse to faktorer er afgørende for din egen udvikling.

Din udvikling som et selvstændigt tænkende og handlende væsen står og falder med, hvor bevidst du er omkring det at ville selv  at tage ansvaret for egne handlinger og det, at du skal tage hensyn til dine forældre.

3) opvæksten

Har du igennem opvæksten haft en stor mangel på omsorg forstået som en kærlig backing op, og mangel på en god balance imellem egen frihed til eksperimenteren og en god basistrust, kan du udvikle en på enkelte punkter stor uselvstændighed, hvor du tragter efter at få anerkendelse og kærlighed i uforholdsmæssige mængde.

Psykopatiske træk. Mange piger, færre drenge, kan derfor falde for en person med psykopatiske træk, det er netop den type, som synes at være 100 procent optaget af at give dig tryghed, kærlighed og næsten uendelige omsorg. En psykopat er netop en person, som går efter egne mål. De går 100 procent ind for det.  Se artiklen ”psykopatens offer”, 

Langvarigt samvær med en psykopat skader dit selvværd.

Har du levet sammen med en psykopat, som lider af psykopati i middel eller højere grad, vil du have være udsat for et intenst angreb på din selvtillid ofte i længere tid. Der skal arbejdes meget med dig selv og din fortid, for at du kan genvinde respekten for dig selv.

Det varer en rum tid inden du vil fornemme, at de skal gøre noget for at fjerne de skader, som du har været udsat for. Du vil føle en enorm lettelse efter bruddet. Sorg og aggression er de forhold som du skal arbejde ud af dit sind.

Et råd hvis du er i tvivl.

Du rådes til at henvende dig til en psykolog, som kender psykopatens generelle tanke- og handlemåde, og få svar på eventuelle spørgsmål, det er en nødvendighed at vide, hvad der er almindeligt indenfor det du har oplevet. Kommer du kun langsomt frem i dit arbejde kan du også få rådgivning hos psykologen, så du kan gå systematisk frem, og kun lægge vægt på de forhold som er vigtige.   Slut

Home.(index)

.