Af psykolog Henrik c. p.  red. 202.03.09
Hjemmeside: www.psyke.dk

Symptomer

• Hukommelse og manglende koncentrationsevne er nedsat
• Livsglæde. Total mangel på at føle livsglæde,
  Død. Det medfører tanker om døden, som medfører at du sover dårligt
• Appitit. Du har ingen appetit og du taber i vægt (det kan være positivt i vore dage).
• Tomhedsfornemmelsen er dyb og føles totalt ødelæggende i længden
• Intet initiativ. Følgerne er en massiv træthed
• Aggresession. Energimanglen fremprovokerer aggressivitet og irritabilitet
• Angst i  forskellige former. Angst for hvad fremtiden vil bringe, da den ser meget sort ud.
• Skyld og mindreværdsfølelse, og i forbindelse hermed selvbebrejdelser for depression er dyb sanseløs angst,
• Vrangforestillinger. Du kan få vrangforestillinger om indbildte sygdomme
• Økonomi. Du kan få tanker om at din økonomi er katastrofal og går imod bundløs gæld. Selvom du ikke er det

Hverdagen skal foregå rutinemæssigt uden konfrontationer af en hver art. Du anerkender ikke egen skyld, men skyder den over på samfundet, arbejdsgiveren eller familien. Den dybt depressive er psykisk svag, og kan derfor ikke fortrænge pinefulde forhold.

Den dybt depressive er sjældent i stand til at kunne komme op på det sædvanlige niveau. Disse ovenstående symptomer adskiller sig kraftigt fra den lette depression, hvor nogle har en dårlig dag eller dage, og som føler sig triste og uden initiativ.

En ny /gammel måde at behandle depression på.

Mange mennesker lider af depressioner, og mange mennesker tror at de lider af depression, uden at de gør det. Men man kan ikke tage fejl af en rigtig depression, da depression indeholder ovennævnte symptomer. Disse stakkels mennesker behandles med antidepressiv medicin, hvis de er kraftigt hæmmede af deres sygdom.

Samtaleterapi

Man har dog i lang tid vidst, at samtaleterapi repræsenterer en terapiform, som har en varig indflydelse, i modsætning til medicin, som for det meste kan klare den øjeblikkelige situation, således at patienten kan få en rimelig hverdag. Medicinen gives ofte i meget lang tid.

Nu har en stor engelsk undersøgelse vist, at samtaleterapi må tillægges stor curativ betydning. Fordelene ved denne kausale (ie. Terapi, som søger at fjerne årsagerne til sygdommen), årsagsrettet terapi er så store, at det alvorligt må overvejes at maksimere denne terapiform. Dette kan ske på bekostning af den årelange medicinering, som ofte giver bivirkninger, som er vanskelig at komme ud af.

Politik.

Det vil være en politisk sag at komme ind på en maksimering af samtaleterapi og en nedsættelse af medicinering, da lægerne har et stort ord omkring dette spørgsmål. 

Medicinalindustrien bliver selvsagt ikke begejstret, hvis de fleste af deres patienter går over til psykologerne og modtager samtaleterapi i stedet for at indtage antidepressiv medicin. I mange tilfælde har medicinalindustrien en meget vigtig funktion ved at hjælpe de hårdest angrebne patienter, som skal have medicin i begyndelsen af deres sygdomsperiode.

Medicinfabrikanten Wyeth

Wyeth har udgivet brochurer skrevet af ledende psykiatere. Brochurerne er spredt ud på vore hospitaler og lægekonsultationers venteværelser. Brochurernes forfattere nævner ikke årsagerne til depression, panikangst og socialfobi, de nøjes med at antyde, at årsagerne er dysfunktioner i hjernen. Psykologer er indstillet på at finde svaret på det enkle spørgsmål om hvad der får disse dysfunktionelle til at opstå, og hvad der skal gøres for at undgå dem.

Det gives der intet svar på, de kommer ikke længere end at der er opstået visse dysfunktioner, og at medicin her er en massiv hjælp. Min mening omkring dette er, at tvivl omkring årsagerne ikke kommer frem, men snarere fremgår det, at en mulig løsning ligesom peger på en medicinsk løsningsmodel. Hvis sygdommen kommer igen anbefales anvendelse af medicin.

Mange symptomer

Depression er en meget alvorlig sygdom, som skal behandles. Det handler om individuel medicinsk terapi. Men da den alvorlig depressive sjældent bor alene, kan de depressive symptomer vise sig på forskellig måde alt efter de forhold som pågældende har til familien, kæresten osv. Arbejdspladsen er også meget følsom overfor symptomerne. I de fleste tilfælde tages der højde for dem, ved eventuelt at tage vidtgående hensyn mht. arbejdspres eller ved at give orlov, lægebehandling mm.  

Den psykologiske model

De depressive symptomer påvirker hele personens handlingsverden og tankeverden, dvs. hele virkeligheden som også omfatter de følelsesmæssige og samfundsmæssige relationer. De nære omgivelser lider normalt meget under den totale mangel på engagement, på livsmod og handlen, som den syge udviser.

Det er som om personen agerer som et lille barn, som skal have hjælp til næsten alting. Den feedback som familien modtager af den syge er negativ og det føles som om den depressive har tabt alt mod og initiativ. Det kan på sigt medføre en alvorlig belastning på forholdet mellem parterne og på hele omgangstonen i hjemmet.

Ved en mindre dyb depression kan der være positiv feedback.

Vi taler generelt her om den alvorlig depression, som kræver lægebehandling, og ikke den, som er styret af lidt tungsind på grund af dårligt vejr mm. Ved den ægte form for depression er den medicinske behandling på sin plads. Behandlingen kan blive fremskyndet ved en kombination af medicin og samtale terapi.

Den indre virkelighed dominerer

Den depressive er desværre kun i ringe omfang påvirkelig af den ydre virkelighed, den indre mørke fortvivlende virkelighed kan ofte udvikle sig til en norm, og for at hindre dette, må der ordineres medicin, således at der skabes ressourcer til en samtaleterapi.
 
Samtaleterapien opgave er at søge at bringe den syge op til den generelle virkelighed, som vi oplever den. Samtalerne kan give den depressive motivation til at komme tilbage til den virkelighed som var inden sygdommen kom til.

Den indre virkelighed som den syge oplever, er ubeskrivelig forfærdelig med angst og skyld samt fantasier, som den syge ikke kan kontrollere. Derfor har den syge en kraftig motivation til at komme ud af dette moras som han/hun befinder sig i.  

Den psykiatriske model

De mener overordnet, at der er en dysfunktion i hjernen, som er skyld i panikangst og socialfobi og depression. Derfor peges der på, at depression er en endogen (indre sygdom) sygdom, som vedrører nogle blokeringer og kontaktstoffer i hjernen. Der bliver lagt mindre vægt på udefrakommende  påvirkninger.,

Denne dysfunktion er en teori, som er yderst troværdig, men psykiatrien forbigår desværre ofte i brochurer, hvorfor eller hvordan disse mangler eller dysfunktioner opstår. De er dog inde på, at depressionen kan udløses i forbindelse med sociale begivenheder samt stress, men der tales kun om hvad der eventuelt kan udløse symptomerne på sygdommene.

Derved kommer medicinalindustrien ind på banen som den mest nærliggende løsningsmodel, hvilket der ikke er belæg for indenfor ovennævnte sygdomme. Det kan undre, at psykiatrien ikke søger at finde årsagerne til at de dysfunktionelle forhold opstår!

Teoretisk set står jeg for at fraværet af kontaktstofferne langt overvejende skyldes sociale udefrakommende forhold som langvarig misbrug af mentale (sociale belastende) forhold samt somatiske forhold. For at bringe orden i disse forhold anvender spykologien kognitiv psykodynamiske terapiformer, og jeg anbefaler kun medicinering, for at komme i gang med samtaleprocessen og give en tiltrængt lettelse i patientens næsten lammende situation. Medicin kan ikke i dette tilfælde helbrede, men den er yderst nyttig, da den åbner mulighed for en behandlingsproces.

Svær erkendelse

Selv om alle kan se, at de er udbrændte og dybt depressive kniber det meget for de angrebne at indse deres situation, og de skyder derfor ubevidst skylden for problemer over på arbejdet, ægtefællen eller på stress og jag i samfundet, hvis de har psykiske årsager til det. De psykiske årsager til den manglende erkendelse er ofte, at de har haft problemerne i lang tid, og at symptomerne har været svagt stigende. En anden årsag kan bestå i, at de fuldt og fast troede på, at det var de andre som skabte problemer.  

Da patienten ikke accepterer at de selv er årsag til depressionen, og da de i depressionen ikke har psykisk eller fysisk energi til at arbejde med deres andel af årsagen, sker der ikke noget på denne front. Det kan næsten være en lettelse at få at vide af psykiatrien, at der er en dysfunktion, som de ikke har nogen skyld i. Det har de heller ikke, men med årsagerne stiller det sig lidt anderledes. En endogen dysfunktion bliver derfor godt godtaget. Det er her lægen kommer ind i billedet med medicinering.

Relief

Som nævnt ligger de grundlæggende årsager til depressionen hos den depressive selv ved hans eller hendes holdninger og håndtering af virkeligheden. Der er sandsynligvis sket det, at den depressive ikke af gode grunde ikke har været i stand til at ændre sig til de nye livsændringer som hele tiden pågår i den verden vi oplever for tiden.

Teorien.

Den depressive har en dyb psykisk nedtur, hvor kroppen automatisk har lukket af både for psyken og også det fysiske videre aktivitet. Det er naturligvis sket uden at spørge vedkommende. Hele kroppen er gået på stand by. Denne stand by situation vil den være indtil der sker nogle ændringer, som kroppen og psyken accepterer som en normal bæredygtig standard. Disse ændringer skal af kroppen og psyken opfattes som stabile, før der løsnes for nedlukningen. Kroppen har i øvrigt afsendt mange advarsler om tingenes forhold. Disse forhold er blevet siddet overhørig. Andres advarsler om hvilke farer der var forude, er heller ikke blevet hørt.

Det er i dette forum medicinering samt samtale kan arbejde. En kombination af disse terapier muliggør at kroppen langsomt kommer op til det niveau, hvor den igen kan fungere. Som før nævnt er kroppens ”cut off” et ubevidst forsvar som kan sidestilles med en sikkerhedsventil. Denne ventil lukker igen, hvis de basale behov hvile og psykisk restituering over tid er bragt i orden.

Det er dette område som samtaleterapien går ind på. Men da de psykiske og fysiske forhold er tæt forbundet med familien, kommer de også ind i billedet. De kan vise forståelse og omsorg for den syge. Familien må også informeres om hvordan den syge skal behandles så ødelæggende misforståelser kan undgås.

Mange psykologer har under den individuelle terapikonsultationen søgt at tale med nære pårørende, for at få deres syn på den depressive. Det kan f.eks. være en ægtefælle, som bliver inviteret til samtale. Denne terapiform kan sammenlignes med parterapi eller systemisk terapi, dvs. en terapi hvor man ser på hele familiens funktion.

Denne invitation med et bredere samarbejdssigte giver normalt gode resultater indenfor depression, men også indenfor sorg og kriseområdet, som også ligger indenfor det som der skal arbejdes med af den depressive.  Den videnskabelige test synes at bekræfte at samtaleterapi giver bedre resultater i løbet af kort tid. Også på lang sigt har klienterne det bedre end ved medicinsk behandling. Også økonomiske er samtaleterapi en god mulighed.

Piller er let at tage i modsætning til samtaleterapi.

Men medicin kræver mindre af en patient, da der ikke skal bruges mentale ressourcer på at vurdere, svare eller overveje i samtaler med psykologen. Det er også krævende at arbejde med at ændre visse adfærdsmæssige og mentale forandringer. Tag en pille tre gange om dagen, og forsæt med det lige så længe du er dårlig. Så nemt kan det klares. Når du går ind i en kognitiv samtaleterapi, skal du gå ind i et snævert samarbejde med en psykolog, der forventer at du arbejder med. Dette kræver mange ressourcer.

Den psykiatriske terapi..

Bliver der tale om indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, bliver der fokuseret på en præcis medicinering. Patientens netværk og følelsesmæssige indstilling til netværket kan senere komme i fokus. Der er dog  positive tiltag med hensyn til at se på den syges følelser , sociale situation og få en dialog omkring disse forhold.

Den psykologiske terapi…

Ved samtaleterapien sættes der fokus på årsagerne, samt på den depressives netværk og eventuelt negative som positiv feedback netværkets  positive holdning og adfærd må tillægges en endog meget stor betydning fordi omgivelserne har indflydelse på den positive stemning og derigennem indflydelse på initiativer som er gode øvelser til at komme ud af det sorte hul som depression billedligt kan beskrives som.  Kroppen og psyken er i en tilstand af lammelse, så selv stor psykisk aktivitet i form af samtaler og initiativer eventuelt mild tvang, kan kun hjælpe lidt på det tidlige stadie. I denne situation er medicin en meget godt middel til at få handlinger og initiativ i gang igen. Med den korrekte medicinering vil den depressive kunne få hverdagen til at fungere nogenlunde., i stedet for blot at ligge og se lige ud i luften.

Medicinen er hurtigvirkende og i begyndelsen en nødvendighed.

Antidepressiv medicin vil i løbet af nogle få uger kunne afdæmpe eller helt fjerne symptomerne. Bivirkningerne virker forskelligt, men ofte føler patienten at han/hun befinder sig i en glaskuppel. Virkeligheden opleves ikke så kontant og rå som hvis der ikke blev taget medicin.

Terapien handler om at klienten må arbejde sig til en klarhed og erkendelse omkring sin situation i mange af livets relationer, hvilket klienten ikke hidtil har været i stand til. Det er meget krævende i begyndelsen af terapien, hvor klienten befinder sig på et begyndelsesniveau efter det store sammenbrud, hvor enhver tanke er forbundet med smerte og angst.

Klienten må igennem samtalerne bringes til en grundlæggende forståelse af, hvad årsagen eller årsagerne er til situationen og derefter forstå, at der er mulighed for at komme op af det totale mørke og angst som han/hun befinder sig i.  Senere i samtalen må klienten så småt få øjnene op for enkelte behov som relaterer til den ydre virkelighed og få opfyldt dem. Det vil i de fleste tilfælde motivere dem til at turde søge videre mod overflader. Overfladen er en billedlig beskrivelse for det sted som vi betragter som vores virkelighed på godt og ondt.

Den gamle psykiske balance bliver justeret ved samtaleterapi.

Det er ikke kun de helt aktuelle forhold omkring depressionen som bliver behandlet, men det er særligt de mangeartede uafklarede ting som trænger til en justering. Det kan være forholdet til partneren, svigermor, økonomien, børneopdragelse, etiske og moralske holdninger. Det vil påvirke hele interaktionen i familien og på arbejdspladsen. Herved fås en rimelig balance også rent følelsesmæssigt, da det er trygt at vide, at man er i stand til at tackle mange problemer, uden at ryge ud i en krise.

Vil du vide mere, kan du læse mine artikler omkring angst som er en stor del af depression. 

Kilde: Den engelske undersøgelse findes i bogen Systemic Couple Terapy and Depresssion i serien  Systemic Thinking and practice Series, Karnac 2000

Opad          Inger og Karsten     Spørgsmål         fortrængning.