Hvorfor frihed?

Af Henrik krarup

Cand. Pæd. Psych

Frihed er en ganske særlig størrelse. Friheden er at få mulighed for at gøre sine egne valg. Det vil sige, at du i videst forstand har mulighed for at vælge, det som du kan, udfra det, du mener er til din egen lykke. Det vil i mange tilfælde sige, at der opstår en interessekonflikt mellem samfundet (familien) og dig. Det som er godt for den enkelte, er kun i sjældne godt for de mange. Konflikter kan opstå, da vi alle skal være her.

Mange forhold i livet har det bedst ved at udvikle sig under frihed eller friere former, uden for megen tvang. Kærligheden er en af de ting, som kun kan udvikle sig i frihed. Påtvinges du kærlighed vil du som oftest afvise og visa versa.

Er friheden svær?  Ja, at have valgmuligheder er en svær sag, fordi du har problemet med, at du måske ikke i tilstrækkelig grad ved, hvad hver enkelt valg indeholder og hvilke konsekvenser de har for dig. Det kan være vanskeligt, hvis valget er i områder, hvor dit kendskab er mindre.

Ansvar. At tage et valg er også at tage et valg som omfatter en nær eller fjern fremtid - derfor usikkerheden. Men at tage en valg, vil også udvikle et ansvar for det som du vælger.  

At vælge kræver stor indsigt, har du ikke den, må du låne den fra anden side. Det ville være bedst som udgangspunkt, langsomt at indstille sig på, at viden og udvikling ikke kan bygge på, at du trækker dig hver gang der er mulighed for en fiasko. Har du let ved at finde begrundelser for at gøre noget andet i stedet for, vil det klart forsinke hele processen. 

Svært er det. Men du må betragte egne fejltagelser og/eller manglende viden, som noget som du kan få megen glæde af. Det er den eneste måde du kan udvikle dig på. 

Udtrykket ”prøv og fejl” er meget sigende. Hvis du tror at du kan, og forsøger, er der stor sandsynlighed for at det vil lykkes. Du bliver lidt klogere hver gang du forsøger. Mængden af usikkerhed vil mindskes ved mange forsøg, og så vil det nok lykkes for dig. Men der er to muligheder:

1) Du tror ikke. Bliver du bange for omgivelsernes viden om, at du forsøger, eller tror du inderst inde, at du ikke kan, da har du tabt på forhånd. Ved at du undlader at gøre forsøg, men trækker dig tilbage, med en god begrundelse, ser det hele pænt ud. Taberen er dig selv, da der ingen udvikling i dette forløb. Der er tale om en flugt, hvor du bedrager dig selv ved at anvende pseudoforklaringer på manglende aktivitet. Det kunne komme dertil, at du føler dig låst inde i en negativ cirkel, hvor du oplever dig stadig mere ufri.

2) Du tror.  Den anden mulighed er, at du går ind på at løse problemet, som du er nærmest sikker på at du kan løse. Skulle det vise sig, at det kikser nogle gange, bliver du for hver gang klogere på problemet.  Henter du viden fra andre, som har prøvet det før, er det vigtigt at du selv står for forløbet. Når du har løst problemet, har du udviklet dig mht., dette område. Du er nu i position til at løse andre lignende opgaver. Din nye selvtillid vil smitte af på andre opgaver.

"Hjælpere". Denne proces har nogle fjender. Der er ofte personer, som gerne vil hjælpe dig og vejlede dig. At de får noget personligt ud af det, er der ingen tvivl om. Men de kan ødelægge dine muligheder for at vise overfor dig selv, at du kan. Er du i kløerne på sådanne søde velmenende mennesker, må du klart tilkendegive, at det er dig som står for processen, da det er dit problem.

Kun selvhjælp. Du må primært sørge for, at de alene giver hjælp til selvhjælp. Det vil sige, at du efter at have fået en vejledning forsøger at udføre den selv. Personen må gerne være tilstede, men ikke deltage, eller afbryde dig i processen. Der kan dog være tilfælde, hvor processen er af en sådan art, at små korrektioner må accepteres. Når du har været igennem processen, mere eller mindre glidende, må du gentage den nogle gange alene.

Viden og kommunikation. Skal du handle, må du ofte indhente nogle informationer. Dem kan du få på forskellig måde. Du kan læse, lytte, se dig til dem. Det er en god måde, er hvis du bliver interaktiv med en person, som ved noget om processen. Du kan ved at spørge få svar.
 

Viden til spørgsmål. At kunne spørge rigtigt ind til problemet, er noget som du må træne dig til. Det kræver, at du er klar over problemet og størrelsen af det. Det kræver også, at du kan se, om det er et vigtigt led i din tilværelse. Ideen er, at modtageren præcis ved, hvor du vil hen med dit spørgsmål, så du kan få endevendt området. Ping pong metoden fungerer som udredning af problemet. 

Ping pong. Der må helst opstå ping- pong kommunikation, hvor du får uddybet det, du vil vide noget om. Ping pong processen gør, at du hører om de samme problemstillinger gang på gang, men på en lidt forskellig måde. Stoffet vil fremstå levende for dig, og betydningen af de ændringer som du ønsker bliver klarere.

Ensomhed. Den totale frihed er bundethed, da du kun har denne frihed, du har ikke noget at vælge imellem, f.eks. ikke noget arbejde. Frihed er en svær sag, når du føler sig ensom, og derfor føler en ufrihed, når du mener, at du må være sammen med gruppen. Der er naturligvis en solidaritet, men den binder samtidig.

Social afhængighed. Det vanskelige ved frihed i forhold til dit sociale netværk. Du har behov for netværket, men samtidig minimerer det din frihed til at gøre hvad du vil. For meget og for lidt (frihed) er negativt, da det fjerner muligheden for at du handler udfra det du mener bedst for dig. Det kan være en svær balancegang, som kun læres igennem gentagne erfaringer, samt mod til at forestille sig andre muligheder, f.eks. et nyt netværk. Mange stiller sig det spørgsmål, om de kan finde en balance, som ofte er usynlig.

Hvordan kan du vide, om du er i balance indenfor et område? Hvis du er bange for ikke at holde balancen, kan det bevirke, at handler nervøst, lidt stift og usikkert. Hvordan finder du balancen: Du prøver langsomt at overskride grænserne indenfor en balancegang. Der er normalt to muligheder, og du vil straks mærke, om du overskrider den. Du vil da huske grænsen, da du kan mærke det på dig selv og dine omgivelser. Dog kan grænserne ændre sig over tid.

Sort hvide handlinger.

Læs artiklen i psyke.dk Men her vil jeg blot nævne, at det ikke er særligt godt at tænke og handle sort/hvidt. Men det kan ikke være anderledes, hvis du er uøvet i området eller ung. Det er det pinefulde ved erfaringer, at de er dyrekøbte.

Du vil altid søge at tage en fornuftig beslutning, du vil da holde dig til det du kender.

Det er ofte nogle gamle erfaringer, som du måske har kopieret. Der er altid nogle forskellig løsninger på et problem. Er du uerfaren eller ung, har du ikke gennemarbejdet mulige andre løsninger. Du tager derfor en sikker beslutning, som ikke tager hensyn til alternative løsninger. Det holder du fast ved. Jeg mener her, at du har handlet sort/hvidt

Denne dikotomi (sort hvide holdning) med meget rigide (stive) handlingsmønstre, er et sikkert ståsted for dig, men du mangler at forholde dig til alle de gråtoner (det vil sige andre løsningsmodeller) der er imellem det sort og hvide.

Formålet med livet. Ja det uendelige spørgsmål. Da vi ved, at livet ikke er uendeligt, er det bedst at investere i menneskelige relationer. Her betyder kærlighed og omsorg meget. Hvis du er karrieremenneske, kan du måske nå rigtigt langt, men det er til syvende og sidst familie og venner. Erfaringer siger, at det er dem, som tæller mest, når et kommer til stykket.For at have gode relationer til familie, venner, må der bruges meget tid. Har du investeret i de menneskelige relationer, har du frihedens paradox, som siger, at du er fri, når du er bundet af noget som du holder af.