|
Psyke.dk En debatside med psykologiske artikler. Nordsjælland
HOME SPØRGSMÅL KONTAKT PROFIL LINKS
Livets grundbetingelser.
Disse grundbetingelser er omstødelige, da de er en del af livet, og de kan ikke omgåes, dvs. de er uomstødelige.
De er ikke som sædvanlige problemer, som kan løses. De kan afdæmpes, men må accepteres.
af psykolog Henrik c. p. Krarup
Redigeret den 22.febr. 2012
I vore moderne tider, hvor du let kan få det indtryk, at alt kan klares af vores videnskab og psykologi.
Men overfor grundvilkår går det ikke. Ikke desto mindre tror mange, at de kan lade sig behandle ud af esorg, som de fejlagtigt tager som et behandlingsproblem, som blot lige skal løses.
Grundbetingelserne er nogle betingelser, som er indbygget i livet, og må ikke opfattes som et problem. Det er noget som du må accepteres. Men du kan få hjælp til denne accept ligesom du kan dæmpe nogle af de værste virkninger.
Ansvar. Ved at finde ud af at acceptere dine grundvilkår, får du også set på dit liv og det ansvar, som er nødvendig for at dit liv skal have en retning og mening.
Plager "angst" dig. Har du det skidt med angst og bekymring, er det en livsbetingelse, kan den som sagt minimeres, men ikke fjernes. Det sker ved bl.a. at besøge en psykolog som vil virke som en tovholder i angstprocessen.
Angst som forbundsfælle. Denne artikel handler derfor om, at gøre den allestedsnærværende angst til en forbundsfælle, i stedet for at angsten styrer dit liv. Angsten kan i overført betydning stadig være der, men skal indtage en mindre fremtrædende plads i dit sind. Du skal have styringen på dit liv, og ikke lammet af angsten.
Eks. på grundvilkår: At mærke angst er et menneskeligt grundvilkår.
Alle mennesker kender til at være bange, at være vrede, at være glade, at være triste eller være ude af balance. Det er grundvilkår. Der er intet odiøst eller mærkeligt ved at føle angst, men angsten kan hvis den er så stor, at den kan lamme dig. så du ikke kan styre.
Angst kommer ikke tilfældigt, men angst er drivkraften for den større del af vor udvikling og handlinger. Det er derfor den udgør en del af vores livsbetingelse.
Angst og omgåelseshandlinger. I din bestræbelse for at fjerne angsten, kan du lave nogle omgåelseshandlinger, som skaber nye former for behov, som gør, at der skabes en afstand til angsten. Men det koster. Angsten ligger blot i baggrunden og det kræver energi, at kunne holde den væk fra dig.
Omgåelseshandlingernes aktivitet kan netop blive vanedannende, så du bliver afhængig af de nye tiltag, du har gjort for at holde angsten væk. Omgåelseshandlinger kan f.eks være at tage på ferie, at bygge om, at anskaffe nye tæpper mm eller kaste sig ud i nye bekendtskaber. Angsten er der stadigvæk. Du opnår således en tillagsangst, som opstår, hvis du ikke får tilfredsstillet dine nye aktiviteter.
Angst eksempler. Angst kommer mange steder fra:
du kan f.eks. have haft en belastet barndom
du kan være opdraget til perfektionisme
du kan have præstationangst
du kan være opdraget til afhængighed af andres accept
du kan trues på livet med psykisk vold eller korporlig vold.
du kan have sygdomme, som du er bange for, dvs. bange for døden. Da krop og sjæl influerer på hinanden, kan visse kropslige tegn eller lidelser opstå som en følge af angst.
du kan have panikangst, hvor gamle begivenheder, ofte fortegnede, kommer som lyn fra en klar himmel
Automatisk søgen. Vi vil alle søge tilbage til en tilstand, som indeholder tryghed, glæde og ubekymrethed. Man taler også om et prænatalt forhold, hvor drømmen er at ligge i moderes mave. Denne uopnåelige drøm har sit afsæt i angst og usikkerhed. Men modsat, hvis du opnår en ultimativ tryghed, ville du ikke kunne leve med det i virkeligheden, da der ingen udfordringer er tilstede. Det handler om at finde en passende balance.
Basic trust. Hvordan skabes højt selvværd. Tillid til verden for det lille barn kaldes Basic trust. Fra fødslen til ca. 6 md skal barnet føle, at det er elsket uden begrænsning, kærligheden skal føles ubetinger, og det er tilladt forældre at storforkæle barnet, uden at det har forkælelsesvirkninger, som ellers kan skade.
Hvis tilliden etableres, vil barnet have en referenceramme, som positivt fortæller barnet, at der er nogen som tager sig af det.tillid eksisterer. At barnet så senere kan få erfaringer som ændrer denne tillid, er en anden sag. Børn med rimelig basic trust, har en høj grad af selvværd.
Læs om hvad basic trust er Her
Fight-reaktion. Indre følelse af angst skaber normalt det, der kaldes en fight or fight-reaktion. Neurologisk sker der det, at den "primitive" del af vores hjerne udløser en trang til enten at kæmpe eller flygte. Noradrenalin er et af de stoffer, som fremmer denne reaktion.
Kroppens reaktion. En stor og tyngende angst kan du observere på forskellige fysiske reaktioner. Du kan mærke et pres på brystet, du kan få åndedrætsbesvær, koldsved, svimmelhed, uklar tankegang mm.
Angst hæmmer. Angst gør os bange og bekymrede og føles som en kraftig begrænsning af vores muligheder for at leve livet. Angst kan efterhånden blive en vane, så du efterhånden ikke kan huske, at du har været mindre bekymret eller tynget af angst.
Det er lettere at tackle frygt. Frygt er normalt rettet mod noget konkret, hvor angst derimod i overført betydning kan betragtes som en tåge, som trænger ind overalt, som kræftmetastaser.
Tilbage til overskriften grundvilkår. Der er ingen behandlingsform som kan fjerne angst, som er et grundvilkår i livet. I mange tilfælde, vil det også føre til negative resultater, hvis du kunne afskaffe angst og bekymring. Du kan rent faktisk nå langt indenfor det at fjerne angst og bekymring, f.eks. hvis du bliver psykotisk (sindsyg) hvilket ikke er nogen ønskesituation, da du hermed har tabt kontrollen over dit liv og lever i en parallelverden.
Hvorfor er angst et problem, som du skal acceptere?
Barnet. Når et lille barn bliver bange for en stor bils brummen eller for en gøende hund, forstår vi det godt Vi trøster barnet og siger du skal ikke være bange, jeg skal nok passe på dig. Børn udvikler da også selv mange små og fine strategier for at kunne håndtere denne verden og situationer. Når barnet har et behov, f.eks. sult undgår det angsten ved at påkalde sig opmærksomhed.
Men vi vokser, de fleste voksne har oplevelser, som de med lidt gysen tænker tilbage på. Det kan være en trafikulykke, en dårlig eksamen. Nogle kan huske, hvordan det var at gå i skole, når de store fra femte klasse mobbede.
Andre kan huske den angst og rædsel, som opstod ved forældres skilsmisse eller ved dødsfald i nærmeste familie. Listen er lang, og mens du sidder og læser dette, tænker jeg, at du sikkert også kan grave erindringer frem, hvor du har været bange tidligere i din tilværelse.
Vores sind er stærkt, men samtidigt også sårbart. Stærkt fordi vi selv udvikler evner til at klare angstsituationer, og sårbart, fordi vi er klar over, at vi må have en social – støtte- forbindelse, da vi ikke er en øde ø. Den sociale forbindelse udsætter os også for angst, fiaskoer. Vi har brug for kontakt og især den udvikling som angst fremprovokerer.
Lod vi os isolere fra verden og dets angstmuligheder, vil angsten dæmpes for en stund, men dem vil komme igen i en anden form. Problemet med vores styrke er også, at den kun fungerer, når vi har lært os visse forholdsregler til imødegåelse af negative oplevelser. Har vi ikke denne indbyggede” forberedelse” havner vi nemt i chock.
Angst for angsten Angst bliver et problem, når vi begynder at overreagere overfor situationer, som kun indeholder lidt angst og usikkerhed, men har en rest af noget slemt, vi kan huske.
Vi søger da at indsætte vores fornuft, virker denne ikke, har vi desværre udviklet en angst for angsten.
Hvis vi ikke har udviklet en passende jordforbindelse, har vi svært ved at rumme og håndtere vore følelser og tanker. For at få fjernet os fra ”angst for angsten” må jordforbindelsen vær god.
Svært at sætte ord på. De færreste af os har lært at rumme og håndtere vores følelser, tanker og handlinger, særligt når vi føler angst. Er du kommet til det punkt, hvor du er angst for angsten, står du i en situation, hvor du har brug for hjælp. Din situation kan udvikle sig til bl.a. tvangsneurose, borderline eller psykose.
Skal man være psykisk syg for at gå til psykolog?
Nej, bestemt ikke. Det er helt naturligt at søge en psykolog, hvis du over tid har været generelt utilfreds med dit liv og efterhånden er kommet dertil, at der må ske ændringer. Hvis du ikke er tilfreds til dine egne evner og tiltag, må du nok søge om professionel hjælp.
Det er vi den forbindelse meget vigtigt, at du er i stand til at give udtryk det som trykker dig.
Spørgsmål home
|
