Krise, hvad gør du!
Af psykolog Henrik Krarup
Red. d. 17.102.2011
Hvis du oplever en kraftig usædvanlig oplevelse, kan det føre til chocklignende tilstande. Når du har passeret de værste chockvirkninger, er det vigtigt, at du ved noget om hvorfor det kan være skadeligt, blot at køre videre. Fokuserer du kun på at komme videre, kan dette være en dårlig ide på sigt. Du kan undertrykke dine problemer, men så risikerer du at du får alvorlige tilbagefald. Det kan komme på tale, at frekventere en psykolog.
Om det er en krise du står overfor eller nogle uheldige omstændigheder, er afgørende for dine handlinger.
Hvad er forskellen. Se et bud på dette herunder.
Krise
En krise opstår når dine handlinger (værktøjer) ikke længere kan bruges til løsning af opgaver. Lappeløsninger fungerer kun midlertidigt. Du må overordnet indstille dig på, at du er nød til at gå den mere besværlige vej at lave nye eller stærkt reviderede måder at klare problemer på.
Fremgangsmåde.
1) Vurdering. Du må finde ud af, hvor vigtigt løsning af problemet er. Du behøver måske ikke at gøre noget. Men hvis løsningen er vigtig for dig, må du nødvendigvis handle, selvom det kan være meget svært.
2) Behov. Du skal kende problemet
Når du ved, hvad du har behov for, og vurderet om dette er rimeligt overfor dine nære omgivelser, kan du nedskrive de forhold som du vil gøre noget ved. Det kan føles som et langt træk. Du må huske at afprøve dine ændringer. Men når du har prøvet en ny fremgangsmåde, må du ikke gå videre før du har gentaget denne handling adskillige gange, da ændringen skal være fast inventar i dig.
3) Svært. Husk på, at al begyndelse er svær. Fald endelig ikke for at have medlidenhed med dig selv, det er på sigt meget ødelæggende.
Lige lidt tålmodighed. De dårlige vaner som du har været år om at opbygge tager også tid at fjerne igen.
4) Udsættelse. Kniber det med energi og eller mod, eller falder du for at udsætte problemet evt. fordi du tror, at det er uoverstigeligt, må du lave en brainstorm. Udfra brainstormen kan du lettere se, hvordan du skal starte processen. Er du i tvivl, kan du få en fornuftig samtale med en psykolog. Psykologen som praktiserer kognitiv kognitiv psykologi vil være at foretrække.
Det ikke at være en krisesituation
Forhold, som går galt, fordi nogle forudsætninger ikke opfyldes, tyder ikke nødvendigvis på, at der er en krise. Du skal måske blot ændre nogle mindre procedurer. Det kan være tidsnød, force majour, uopsættelige forhold eller manglende erfaring, der kan være årsagen til at ting ikke fungerer. Det kan godt virke som en krise, men hvis det viser sig, at du mange af dine løsningsmodeller fungerer, er det ikke en krise
Hurtige løsninger. Disse hurtige handlinger falder ofte negativt ud, da de næppe kan være tilstrækkeligt gennemtænkte. Mange ad hoc handlinger er ikke gennemtænkte, men kan betragtes som en form for nødløsning. Hvis du i ro og mag har sat dig ind i problemet, behøver du ikke at lave ad. Hoc. Løsninger.
Et godt råd. Tøv en kende, således, at du i begyndelsen lader chocket fortage sig og derefter tage bestik af situationen. Gå ikke igang lige med det samme, men lav en midlertidig løsning, som kan give dig lidt tid.
Orienter dig, selvom du tror, at du kan det hele selv.
At undlade en god orientering kan blive kostbart. (det er normalt det der sker, når du handler i hast). Du må ikke kaster dig i armene på såkaldte eksperter, men sover lidt på problemet. Du må kun i begrænset omfang lytte til venners råd. At mene, at du kan klare altting selv, vil nok ikke være en god ide, hvis du ikke har masser af erfaring indenfor feltet.
Små kriser
skal du naturligvis løse selv. Du kan klare de fleste små kriser, hvis de er små. Det er det du finder ud af ved at tage det roligt og overveje din situation. Det kræver et overblik samt modenhed, når du skal bedømme problemets størrelse
Større kriser og tid
Små kriser kan let se store ud, især hvis du har en livlig fantasi. Større kriser kan starte som små kriser. Igen må du orientere dig om problemet og især give dig tid, da et eventuelt chock eller/ manglende erfaring kan stresse dig op i det røde felt og give det hele et galt perspektiv.
Hvis du ønsker støtte,
vil det umiddelbart være naturligt at benytte venner og familie. Da dine nærmeste som hovedregel ikke på samme tid kan være behandler og venner, har du et problem vedrørende rådgivningens kvalitet.
Rådgiveren kan ikke tjene to herrer. De professionelle rådgivere har nogle klare fordele, bl.a. har de god erfaring med det de beskæftiger sig med. Det er bl.a. den erfaring du betaler for.
Gratisprincippet.
At få gratis vejledning er dejligt, men din respekt for rådgivningen kan muligvis minimeres, fordi det kan udvikle sig til ”et ta selv bord” for dig, dvs at du stort set kan tage rådgivningen som en selvfølge, og en følge kan nemt blive at du gør dig mindre umage i samarbejdet med psykologen. Du kan tænke, nå ja, det og det forstår jeg ikke lige nu, men kan jeg altid vende tilbage, det er jo gratis. Det medfører på sigt, at du sløser, og udsætter arbejdet.
Havde du betalt et højt gebyr, ville rådgivningen vægte mere for dig, da du ønsker at få det fulde udbytte.
