Psykolog. Nordsjælland. Henrik C. P. Krarup  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nordsjælland. Psykolog klinik

 

HOME     PSYKOPATI     SPØRGSMÅL    KONTAKTEN     PROFIL     LINKS


Og den største fare for parforholdet er Utroskab…


Forfattet: Psykolog Henrik c. p. Krarup. Feb. 2009

 

Arbejdsmarkedet influerer på parforholdet

Når mange ser utroskab som en af de værste trusler mod ægteskabet, kan det søges i at udviklingen på arbejdsmarkedet og den skabelse af identitet, som finder sted her er eskaleret. I takt hermed er kravene på arbejdet også skærpet og det smitter af på familierelationerne, som derved får en større betydning.

 

Det resulterer i at begge parter søger at styrke familierelationen. Et næste 100 procent godt tillidsforhold er snart den eneste lim i parforholdet, hvis de ikke har forskellige fælles interesser, eller på anden måde har et fællesskab. Det kan de for det meste blive enige om, efter at de stærke følelser som forelskelse er på afstand.

 

Utroskab er nr. 1

En gennemført Gallup undersøgelse viser, at utroskab kan betegnes som nr. 1 indenfor trusler mod ægteskabet. Utroskab har en langt højere prioritering som trussel nu end for 15 år siden. Dengang mente ca. 30 procent af de adspurgte, at utroskab var ødelæggende. Nu er tallet oppe på 70 procent.

 

Forøget pres
Det afspejler klart det store pres fra erhvervslivets side. Arbejdet kræver højere professionalitet, da kravene indenfor erhverv er steget markant. Det presser hjemmefronten, hvor vi, som omtalt ovenfor, ser en udvikling med forventning om næsten 100 procent tillid og opbakning.

 

Eksperimental rum
Ribe stifts biskop Elisabeth Dons Christensen har igennem sin bog ”det sårbare ægteskab” kaldt denne udvikling med et krav om 100 procent tillid indenfor familiesfæren for meget problematisk. Hun er inde på, at ægteskabet skal være et rum med mulighed for at fejle.

 

”Der skal være plads til at tilgive, og selv i utroskaben mener jeg, at der skulle være en tilgivelsesmulighed. Jeg kender flere par, som er blevet sammen efter tilfælde af utroskab, siger hun.” (citat fra Kristelig dagblad 27.0kt. 2006).

 

Kommentar:

Tillid og åbenhed skal være på et højt og stabilt niveau, men det vil altid være en balancegang mellem egne tanker og ønsker og fællesskabet. Fin justeret balancegang fordrer at hver i sær har gjort sig nogle tanker omkring forventninger, ønsker og finale mål. Hvordan denne balancegang etableres er der ikke plads til i nuværende artikel. Det kan dog siges, at hver af parterne ikke må have tunge og ubehandlede problemer med i deres bagage.

 

Alkohol 2. pladsen og uærlighed på 3. pladsen

Utroskab anses som helt uacceptabelt, men ikke desto mindre forekommer det ofte. Det er tilsyneladende svært at begrænse utroskab. Alkohol og uærlighed kommer på anden og tredjepladsen som den værste trussel imod parforholdet. Vil du have et afbalanceret ægteskab må ingen af parterne have nogen problemer med alkohol og uærlighed.

 

Hvad kan der være gået galt

Om årsagerne til denne dybt uacceptable situation, hvad enten det er utroskab, alkohol eller troværdighed, kan primært søges i, at hver i sær har nogle forventninger som ikke opfyldes. Måske er disse forventninger for højt sat, således at parforholdet bygger på gale præmisser. At have for høje forventninger udsætter den anden part for meget store og måske uopfyldelige krav.

 

Tidligere generationer

Tidligere generationer med lavere forventninger klarer sig i det store og hele bedre, da de har fået eventuelle drømme og ønsker reduceret igennem virkelighedens barske hverdag. Høje forventninger eller ej, så afhænger et godt parforhold også af, hvordan parterne er i stand til at tackle store og små kriser og problemer.

En forudsætning for at kunne klare at opretholde et godt parforhold er basalt, at parterne er gode til at kommunikere med hinanden, da de igennem kommunikation kan justere ønsker, krav og forventninger.

 

Kommunikation

Kommunikation er overskriften på det første punkt, som i langt de fleste tilfælde kan bane vejen for en holdbar forståelse og kærlighed parterne imellem, da kommunikation både går på praktiske samt følelsesmæssige områder. God kommunikation vil gøre mange dunkle eller dårligt belyste forhold gennemskuelige. I familier, hvor der ikke tales om følelser, kan barnet herfra få vanskeligheder, da de er uvant med at sætte ord på det de føler.

 

Terapi processen.

Først når problemerne størrelse og omfang er kendt via terapi eller egne kræfter, og der er foretaget en prioritering af parrets problemer, kan der arbejdes hen imod en løsning, som med rimelighed kan tilfredsstille begge parter.  

 

At turde sætte ord på og erkende.

Det først der gøres fra en god psykolog side er, at få parterne til at forstå egne problemer i relation til modpartens problemer. Det kræver stor indsigt og empati. Det er ikke altid lige let at få dette sat i værk, da begge parter ofte vil stå på og kæmpe hårdnakket for nogle rettigheder, som er dannet af deres behov.

 

Kommer man terapeutisk igennem med denne proces, så er banen kridtet af for aftaler og behandling af følelsesmæssige vigtige forhold.

 

Indlæring glemmes efterhånden

Et andet punkt er, at de fremskridt, der bliver gjort af parret, også skal vedligeholdes. Ofte ses det, at parret glimrende forstår problemerne og løser dem, men derefter falder de af på de ting, som har givet dem det gode parforhold.

 

Parret bør her sætte sig sammen igen og søge at genoprette de effektive rutiner som gav dem det gode forhold. Har parret konsulteret en psykolog, vil det virke yderst effektivt, om de sammen med psykologen tager en enkelt konsultation og tage situationen derfra, så jeres fremskridt kan blive vedligeholdt.

 

 

 

Opad       Home      forside      Inger og Karsten     Spørgsmål       fortrængning. 

 

 

 

 

 


 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En forårsdag ud for Nivå på Øresund med Ven i  baggrunden om bord  på Svanen.Hjemmeside adr: www. psyke.dk

Til noget andet omkring artiklerne: Der anvendes ofte "du" form for at læseren kan kommer tættere på stoffet.

bb