|
Psyke.dk En debatside med psykologiske artikler. Nordsjælland
HOME/ARTIKLER SPØRGSMÅL KONTAKT PROFIL LINKS
Par-terapi.
Redigeret d. 28. Okt. 2011
Forfatter er psykolog Henrik Krarup
Selvhjælp. Når der er problemer i familien eller med kæresten, søger begge parter naturligvis at klare problemer selv. Det lykkes for mange. Mange har prøvet at flytte kortvarigt fra hinanden, men kommer ofte tilbage igen efter en tid. Denne off and on proces er meget belastende for begge parter og ikke mindst for eventuelle børn.
Valget Efter at have prøvet i længe, søger de ofte om assistance hos en psykolog eller psykoterapeut. Ved valg af terapeut læs om de store forskelle der her findet, klik her
Noter til hjemmearbejde Der er store forskelle på psykologers fremgangsmåde. Du må sikre dig en vis pædagogisk standard. Dvs.,når afslutningen på konsultationen nærmer sig, skal de væsentlige emner, som er blevet behandlet, noteres som stikord. Klienten nedskriver disse noter. Det er min erfaring, at det giver et godt grundlag for at arbejde med problemstillinger.
To fremgangsmåder 1). En succesfuld fremgangsmåde er at anvende korttidsterapi, hvor begge møder op samtidig til en forlænget konsultation. 2) Den anden lige så succesfuld fremgangsmåde er, at den ene part møder op til den 1. konsultation hvorefter den anden kommer på et andet tidspunkt.
Valgfrit Det er op til parterne selv at beslutte fremgangsmåden. Fordelene ved at have en tæt konsultation med en af partnerne er, at deres dybe ønsker og eventuelle negative ting lettere kommer frem, hvis den anden ikke er til stede. Det handler om, at psykologen får en så bred baggrundsviden som muligt, for at kunne sætte sig ind i problemerne og rådgive derfra. De to parters versioner er normalt vidt forskellige.
At kunne krydsrevidere materialet At kende begge parters ressourcer er en væsentlig forudsætning for en nyttig terapi. Disse forhold kommer klarest til udtryk, når parterne kommer hver for sig i startfasen. Hvis parterne kommer til en konsultation sammen, vil hver part udøve et psykisk pres, som kan medføre, at de virkelige problemer ikke kommer frem, og derfor ikke indgår i terapien. Fremkommer skjulte aggressioner, kan de komme frem ved det fælles måde, hvilket er nyttigt for terapien, da fronterne er trukket skapt op Parterapien er en hurtig og overfladisk terapiform er ment som en kortvarig terapi i området fra 6 - 12 konsultationer. Terapien gør, at relativ enkle og overkommelige problemer bliver løst indenfor konsultationerne. Det vil være fornuftigt at starte med parterapi, da psykologen får et indblik i parrets interaktive adfærd. Hvis det så viser sig, at traumer mv. er så kraftige, at de må undersøges, må terapiperioden forlænges, eller klienten henvisis til individuel terapi.
Spørg.
Du bør sikre dig, at psykologen er kompetent til at udføre arbejdet. Psykologen bør være opmærksom, lytte til dig, spørge ind til og give dig nogle arbejdsopgaver, som falder i tråd med dine ressourcer. Der er andre tilbud om psykoterapi, som alle i princippet har lov til at udføre uden eksamen. Derfor spørg til deres uddannelse da der er store forskelle i uddannelserne samt det antal år som de har været beskæftiget med psykoterapi. Under spørgsmål er nævnt de forskellige aktuelle behandlerer, så Klik her.
At skøjte
Nogle behandlerer kan fristes til at skøjte over de dybereliggende problemer, som burde bearbejdes. Disse mere skjulte problemer er ofte årsagen til de øvrige parproblemer. Selve parterapiforløbet er normalt nogle enkelte konsultationer og der er simpelthen ikke plads til en fordybelse af basale relationer. Men en udbytterig fordybelse kræver også, at parten er interesseret i at få ryddet op i fortidens forhold, for at kunne komme videre. Prognosen Det er let for en trænet psykolog at få et parforhold til at fungere hvis skaderne er mindre. Dette sker igennem gennemprøvede teknik i en planlagt terapi. Glidebane. Senere i forløbet kan de hurtigt indlærte teknikker og adfærdsændringer tone væk, hvilket medfører at gamle adfærdsnormer får igen tag i parret. Den kortere par-terapi beskæftiger sig netop mest med symptombehandling, dvs. man søger at udbedre de opståede skader. Der arbejdes sjældent med årsagerne til at skaderne som er tilfældet med individuel terapi. Den individuelle terapis noget længere forløb søger at tage sig af årsagsbehandlingen samt går ind i de aktuelle situationer. Lig i skabet
Er presset fra fortiden for stort, dvs. hvis du mange " lig i skabet ", (ubehandlede traumer) vil du let kunne falde tilbage til de gamle ødelæggende handlinger og holdninger. Hvis det er tilfældet, tilrådes det at du og psykologen primært skal arbejde med disse tidligt indlærte normer, og især hvordan disse normer fungerer objektivt set i din virkelighed. Selv hvis du skifter partner, følger dine egne basale problemer med, hvis du ikke korrigerer dem
Der er således en verden til forskel mellem en parterapi og en individuel terapi. Individuel terapi består i at finde tilbage til gamle smertende og halvglemte traumer og fiaskoer. Ved at korrigere dem i den nuværende virkelighed, får du ro og afklaring.
Individuel terapi tager tid
Terapien tager længere tid, men giver en helt ny mulighed for at have lidt mere tjek på dit liv fremover. Det er et vigtigt grundlag til et bedre parforhold. Mange par starter med parterapi og kan igennem denne, se om der er behov for en yderligere udredning.
Cases Psykolog Henrik c. p. Krarup har søgt at beskrive nogle typiske forløb, hvor navnene naturligvis er opdigtede. Disse "cases" kan bringe en vis forståelse for, hvilke problemer der kan opstå. Der er også cases omkring "psykopater".
Resume - Parterapi er en meget kort terapiform som typisk kan varer fra 2-10 møder - Parterapi kan begynde ved at begge parter mødes, eller enkeltvis den første gang - Parterapi går primært ud på at ændre vaner og praktiske ting, så parret kan forsætte samlivet men samtale rækken kan forlænges, hvis der findes behov for det, - Parterapi forlænges, hvis en eller begge har "tung bagage". Vi taler da om individuel terapi.
Læs venligst casen " Inger og Carsten".
Læs "individualisering"
Læs "utro"
. |