PEN & PAPIR - KAN HJÆLPE DIG
Af psykolog Henrik k. Redigeret d. 16.02.2010
Se lige på muligheden for dig.
Skrivning som terapeutisk værktøj har længe været anvendt blandt forfattere
men også for dig. Du kan få det bedre og det gælder for både fysiologiske
som psykiske smerter.
Påstand:
Kan skriftlig fremstilling- kunst- have en befriende virkning. med andre ord, har
det, at du meddeler dig til et papir, en emanciperende, dvs. befriende virkning. Min konklussion er Ja.
Udlandet og Danmark.
At skrive er et højt anerkendt middel i USA, England og Sverige, som er blandt de lande, som har haft særligt fokus på det terapeutiske princip at nedskrive følelser og tanker.
Tilbageblik.
Det giver ro til at rekonstrukturere hvad der tidligere er sket og hvad der sker nu og endelig hvad der muligvis vil ske i fremtiden. I Danmark går det trægt med både forskning i og anvendelsen af ekspressiv skrivning af alvorlige fysiske sygdomme.
Akupunktur.- eksemplet. Da akupunktur blev introduceret i Danmark for ca. 25 år siden, blev det betragtet som noget mystisk og yderst uvidenskabeligt, noget som ”ordentlige” læger ikke beskæftigede sig med. Nu går det lidt bedre med akupunktur, omkring naturmedicin står det ligeledes lidt sløjt til.
Skrivning.
”Skrivning kan ellers være rigtigt godt for kræftpatienter, siger projektleder Christine Paludan-Müller fra Kræftens bekæmpelse, som tilbyder månedlige skrivekurser til kræftpatienter.”
Ergoterapeut Karen La Cour
Hun lavede for år siden en undersøgelser af effekten af aktiviteter, herunder skrivning blandt kræftpatienter. I sin bog ”Hverdagsliv med kræft” fra Karolinska instituttet i Stockholm, fandt hun frem til, at uhelbredeligt kræftsyge patienter oplever en større glæde og livskvalitet ved blandt andet at skrive dagbøger.
Nedskrivningsprocessen
kan få kroppen til at udløse det opmuntrende stof dopamin.
Amerikanske hospitaler er i takt med at behandlere indser fordelene ved skrivning, begyndt at give patienter mulighed for at skrive blogs på deres hjemmesider. I Danmark nedskriver sygeplejersker hændelsesforløb under indlæggelser, således at patienter har et grundlag for psykisk efterbehandling, hvilket kan spare psykologbehandling.
HISTORIK
Antikken. Forfattere har længe kendt den terapeutiske effekt ved skrivning. Forestillingen om kunstens terapeutiske potentiale dukkede allerede op i antikken, hvor den græske filosof Aristoteles anså kunst som et potentielt gode med en rensende effekt.
Bogen ”Angsten i kunst”
udgivet af psykiatrifondet i 2008 har fundet lignende positive virkninger. Læge Rasmus Nejst Jensen har igennem interview med 10 kunstnere fundet tæt forbindelse mellem psykiske lidelser og kunst.
Lektier.
Enkelte kognitive psykologer har netop set denne forbindelse og benytter den positive effekt. Psyke.dk råder også til at få ”lektier” dvs. nedskrevne notater og dagbøger. Dette er helt på linie med Rasmus Nejst Jensen, som mener, at det at skrive giver struktur og kontrol.
Struktur og kontrol
er meget angstdæmpende, samtidig med at det at skrive personliggør problemet, så engagementet bliver større igennem det ansvar, som du føler.
ANTAGELSEN
Antagelsen er at det er yderst belastende at holde tanker og følelser tilbage. Hvis du lærer at få sat ord på følelser og andre begivenheder, er der stor chance for at du får en kognitiv styret proces, der netop sætter struktur og sammenhæng på oplevelserne.
At lære at finde det vigtigste for ens liv.
Men her er det ofte nødvendigt at lære at udtrykke svære følelser igennem øvelser, da klienter normalt igennem et langt liv er vænnet til ikke at berøre følelser. Dette tabu starter normalt fra barndommen, hvor det har været en uskrevet lov ikke at tale om hvad man følte. Det er ikke ligegyldigt hvilke følelser du udtrykker. Følelser som har stor spændingsværdi, er ofte vanskeligst at få frem. En psykolog kan via samtale komme ind på de følelser, som skal lægges frem.
Manglende kommunikation.
Følgen af dette tabu er normalt en hårrejsende mangel på kommunikation. De kendte ikke til andet end til tavshed- eller tør ikke andet. Når de en enkelt gang havde haft det så slemt, at de ønskede at komme ud med det, oplevede de en angst for hvad der ville ske, hvis de kom frem med hvad de følte. De er ofte helt alene uden støtte.
Den blotte tanke om at ytre sig, føles som noget meget flovt og usædvanligt i dette miljø. Da barnet ikke ønsker at gøre nogen kede af det, afholder det barnet fra at sige frem.
Kunst.
Mennesker som har flair for at male eller på anden måde udtrykke hvad de føler med hænderne, har ikke denne blokade af tabuagtig karakter. Kunst legitimerer dem, da de f.eks. begynder at male og lader penslen udtrykke hvad de føler. Men det følelsesmæssige budskab fra ”maleriet mv.” kan ikke på samme måde som ordet udtrykke det som maleren ønsker at sige. Bedømmelsen af maleriet eller arbejde er genstand for en subjektiv bedømmelse hos betragteren. Men maleriet giver alligevel maleren en stor følelse af lettelse.
Når du skriver,
skal du være helt åben omkring de følelser og det du oplever i nuet. Fordelen ved at skrive er, at du kan vende det senere med dig selv, uden at indholdet af det skrevne ændrer sig via din fantasi eller under indtryk af andre situationer og omstændigheder.
At samle på nyttige data.
Du bruger dine verbale øjebliksbilleder som en sikkerhedsventil. Du kan også bruge det nedskrevne til at give psykologen et billede af, hvordan du har det og hvad du ønsker hjælp til. Det er en stor hjælp for psykologen at kunne kommentere dine oplevelser med dig, så du får et nyt eller ændret syn på sagen.
En anden virkelighed. dvs. mødet med andre.
En normalisering af virkeligheden kommer ofte frem ved møder, hvor mennesker med samme problem mødes. Pludselig oplever den enkelte, at de ikke er alene om de problemer de slås med.
Fantasiens cirkulære helved.
Havde du ikke skrevet dine oplevelser ned, ville tanker (ofte om aftenen) hvirvle hurtigere og hurtigere rundt og give et forvirret billede af det oprindelige problem. Nu har du standset fantasiens flugt. Det give en øjeblikkelig lettelse.
home
henvendelse Spørgsmål Fortrængning