Artikel stillet til rådighed på psyke.dk. af psykolog Henrik K.

Artiklen er redigeret d. 15.januar 2010          

En drøm

Din opmærksomhed overfor mig, dine små kærlige ord var som en længe ønsket drøm, som gik i opfyldelse. Jeg vil give alt for at få denne drøm til at vare ved. Jeg følte, at du forstod mig helt ind i hjertekulen. Det rystede mig, Jeg husker, at jeg følte mig lettere positiv chokeret efter de første møder med dig.

I begyndelsen turde jeg ikke tro at det var sandt.

Jeg havde i realiteten ikke meget håb om, at denne lykke ville forsætte, hvorfor jeg lod dig kontakte mig igen, da min erfaring og forstand ikke mente, at du kunne elske lille mig. I begyndelsen inden det negative forhold for alvor udviklede sig, var jeg bange for, at jeg havde misforstået noget, som kunne afslutte mit eventyr.

Nervøs.
Jeg var nervøs for ikke at kunne leve op dig og dine ønsker. Jeg ligesom svor for mig selv, at jeg ville gøre alt for at du skulle have et godt og lykkeligt liv sammen med mig.

Jeg opfattede dig som en enestående varm og fantastisk mand, som forstod mig.

Hurtig til at bo hos mig.

Vi blev kærester. Du kom hurtigt med et forslag om at vi skulle flytte sammen hos mig. Jeg blev glad, men overrasket, da vi jo kun havde kendt hinanden en måned tid. Du kom med en historie om, at du elskede mig og at du følte, at vi skulle bo sammen for at lære hinanden at kende.

Den første løgn.

Du sagde, at din bolig ikke kunne bruges til os begge. Den var for lille sagde du. Der var så mange forskellge ting i vejen med lejligheden. Den virkelige sandhed fik jeg først at vide senere ved et tilfælde. Du fortalte mig ikke, at der var forfalden gæld i lejligheden og at der var risiko for en tvangsauktion.  Du arrangerede sammenflytningen meget hurtigt og fint.

Regningerne kommer....

Du var ekspert i at forklare, hvorfor regningerne kom, og at du nok skulle tage fat i dem. Det var det meget store arbejdspres du havde, forklarede du, og at du ikke ville sige noget, af angst for at bekymre mig. Jeg troede på dig, selvom forklaringerne  nogen gange var specielle. Der kom en stadig strøm af sms til dig særligt om aftenen, som du ikke ville tale om. Det er forretningsforbindelser, sagde du. Du sagde, at det ikke var noget særligt, og at det blot ville trætte mig, da det var temmelig kompliceret.
 

Løgn på løgn.
Du rejste meget og overnattede ude, uden at jeg vidste det i forvejen. Jeg blev i begyndelsen ked af det og nervøs, når du blev væk om aftenen. Jeg følte mig fjern fra dig og vidste ikke, hvor jeg havde dig. Men det havde du en god forklaring på.

Kom jeg nærmere ind på en forretningsrejse, og spurgte ind til den, blev du sur og senere meget ophidset, når du så, at dine historier ikke virkede efter hensigten. Forsinkelser og sygdom samt dårligt vejr var ofte de bortforklaringer som du anvendte i rigt mål.  

Du forsvandt.

Du fjernede dig stadig mere mentalt fra mig og jeg følte efterhånden ikke, at vi havde noget sammen. Jeg tror egentlig ikke, at du overhoved kunne forstå, hvordan jeg havde det. Du stillede dig yderst tøvende overfor det ønske at jeg ville følge med i dit liv og have et tæt og trygt forhold til dig.
 
Hvad foretog dig. Det blev stadig mere vanskeligt, da jeg ikke vidste hvor jeg havde dig, eller ikke i store træk vidste, hvad du foretog dig.

At please.
Det var her, jeg for alvor begyndte at please dig på mange måder, for netop at få dig tættere på, og gøre mig uundværlig. Det virkede et stykke tid. I dag kan jeg se, at det var en stor fejl af mig at please dig, da det medførte, at du opførte dig endnu værre mod mig, ja enkelt gange truede du mig, og iøvrigt ikke respekterede mig.

Venner.

Jeg var i begyndelsen meget spændt på at træffe dine venner og din familie. Jeg følte det som naturligt. Jeg ville også gerne vide lidt mere om din baggrund. Jeg prøvede at få dig til at invitere dem. Du nægtede ikke, du skød det blot ud. Du forklarede udskydelsen med at du var træt og stresset eller at de var blevet syge, etc. Jeg fik efterhånden det indtryk, at du havde det dårligt med dine venner, hvis du overhovedet havde nogle.
 
Ringeagtede mine venner.

Du ringeagtede mine gamle venner, og søgte direkte eller inddirekte at afbryde forbindelsen med dem. Jeg har dog truffet nogle af dine familiemedlemmer, bl.a. din mor, som behandlede mig pænt, men jeg følte, at hun var forbeholden. Jeg fik efterhånden cementeret det indtryk, at hun betød rigtig meget for dig. Du talte tit om hende, hvad hun sagde og gjorde og den måde hun gjorde mange ting på, var ofte bedre end min måde. Jeg søgte at gøre lidt af det samme som hun havde gjort. Men det var ikke godt nok. Jeg følte, at jeg fik skylden for alle de ting som kunne gå galt.
 

Du bliver hidsig og næsten truende.

Da jeg endelig tog mig sammen og fortalte dig lige ud, at jeg ikke ville dele dig med hende, blev du meget voldsomt ophidset, dog uden at lægge hånd på mig. Du tog bilnøglerne og kørte, uden at sige hvorhen, eller hvornår du ville komme tilbage. Du kom ikke ind på episoden igen. I bakspejlet kan jeg i dag se, at du stille og roligt med forsæt føjede den ene løgn ovenpå den anden, og at du dybest set kun tænkte på dig selv. Jeg følte mig som en slags husbestyrerinde og eller tjener, som du kunne herse med efter forgodtbefindende.

Andres fejl.

Billedet af dig som den eneste ene krakelerede langsomt på grund af dine løgne og uærlighed og mangel på af vores dårlige kommunikation. Du kunne ikke indrømme, at du kunne tage fejl. Det var altid de andre som var de skyldige, og du blot var et offer for deres ondskabsfuldhed.  

Kynisk og egoistisk person.

Da jeg talte jeg om at vi skulle slutte forholdet, ændrede du pludselig stil og blev til at blive den "gode Niels". Du kæmpede bravt for at få  mig tilbage, hvilket lykkedes mange gange. Men i samme øjeblik du havde fået mig tilbage i folden, ændrede du din opførsel til det gamle. Du var nu ikke længere den hensynsfulde og dejlige mand, som jeg holdt af. Du blev kynisk og egocentreret. Alt skulle handle om dig og dine ønsker.

Du bliver krævende.

Du blev hurtigt urimeligt krævende. Du forlangte, at jeg opvartede dig, for ellers var jeg en dårlig kæreste. Du afviste mig på mange måder og ville ikke lytte til mig. Men jeg skulle helst blot være der, når du havde brug for mig.

Du ringeagter mig.

Når jeg endelig havde lejelighed til verbalt at fål dig i tale, hørte du ikke rigtigt efter, og svarede ikke på de længe forberedte spørgsmål. Du fremførte blot egne ønsker og bortforklarede mine ønsker som groft urimelige. Hertil brugte du passende løgne og underdrivelser.

Tavshedens terror.

Tavshed var en stor bestanddel af mit liv sammen med dig. Der kunne gå dage hvor vi så at sige ikke talte sammen. Tavsheden kunne næsten høres. I disse perioder kunne du ikke se mig i øjnene. Der var kun foragt og tavshed, når jeg desperat ønskede din støtte. Jeg følte mig utryg og bange og vidste til sidst ikke, hvad jeg skulle tro på eller gøre.

Áltid var jeg skyldig.

Du anklagede mig for næsten alt hvad der gik galt for dig og var evig utilfreds med det jeg gjorde i huset etc. Det var mig, der igen var en dårlig kæreste. Det var mig, som fik dig til at lyve, hvis du blev grebet i en løgn. Det var mig, som havde ødelagt dit forhold til dine venner. I de diskussioner vi havde, talte du ned til mig og mine meninger. Du ville altid have det sidste ord. Jeg gjorde selv den fejl, at elske dig og please dig.

Manglende ansvar. Tvivler på mig selv.

På hjemmebanen tog du aldrig et ansvar selv, men lod mig gøre tingene. Jeg følte, at det stadig kun handlede om dig og dit selvværd. Du skød altid ansvaret på de andre, heriblandt mig. Det værste var, at jeg langsomt begyndte at tvivle på mine egne meninger og holdninger, som jeg havde inden jeg mødte dig. Jeg følte, at du ikke respekterede mig, for den jeg er.

Selvværd

Mit selvværd har lidt ubodelig skade med kontakten med dig

Der er derfor at jeg i skrivende stund føler mig kraftesløs og handlingslammet. Jeg føler mig indespærret af din kontrol og vilje til blot at have mig, uden at respektere mig. I mit stille sind, tror jeg ikke, at du er klar over dybden af den manglende medfølelse, som du demonstrerer.

Samliv og verdensmanden og at være alene

Vort samliv var efter en tid så godt som ikke eksisterende. Du satte dog pris på at jeg gav dig en hurtigt kontant seksuel tilfredsstillelse. Du sørgede ikke for mig. 

Verdensmanden
Udadtil var du verdensmanden, charmerende og en hjælpende sjæl, som næsten kastede hvad du havde i hænderne, når det gjaldt om at hjælpe andre. Du var og er meget populær i min omgangskreds, og blandt kolleger, men bag facaden oplever jeg som nævnt en helt anden og kontrollerende person. Jeg er i dag meget glad for, at jeg ikke nåede at få børn med dig, da det ville komplicere hele forholdet til dig.

Helt alene.

Det at du var populær overfor omverdenen, fik mig til at føle mig meget isoleret. Ingen ville høre på mig, fordi det jeg fortalte dem lød vanvittigt i deres ører. Sådan kunne Niels da ikke være, det er vist snarere dig, som er for anspændt og hysterisk. At mine problemer blev afvist.

Ingen troede på mig.

At ingen troede på mig, betød at jeg langsomt men sikkert troede, at jeg var den som var syg. Det var forfærdeligt at kunne tvivle på ens egen dømmekraft. Det nedsætter min handlingevne, for der var nok ikke noget om alt det som jeg oplevede, det er mig som ser helt skævt på det.

Du fjernede mine venner.

Du har under hele forløbet frarådet mig at besøge mine venner. Hvis  jeg ville besøge en veninde, som du ikke synes om, kunne du undtagelsesvis give mig lov til at besøge hende. Men først skulle du have alt at vide om hende. Du ville også vide præcis hvad vi skulle og hvornår jeg kom hjem.

Jeg kunne ikke komme igennem med ønsker og følelser

Der var så mange uklare punkter, som jeg ville tale med dig om. Jeg fik negativt svar eller intet svar. Af den årsag søgte jeg på nettet for at finde andre i en lignende situation som den jeg var i. Der fik jeg øjnene op for, at det ikke var mig som havde den primære skyld i vort dårlige forhold, hvilket jeg for alvor var begyndt at tro på.
 
Psykisk og fysisk vold.

Jeg erfarede at nogle som havde et forhold til psykopater kendte til vold og psykiske terror. Jeg tror, at hvis dette forsætter, vil jeg også blive udsat for fysisk vold. Den psykiske terror har jeg følt hele tiden. At du kunne blive voldelig mener jeg ligger lige om hjørnet. Denne skjult trussel har ligget skjult og har præget mit liv sammen med dig.

Handlingslammelse

Ofte har jeg følt, at jeg har været meget handlingslammet. Jeg kunne ikke komme igennem med ønsker og spørgsmål, da du løj eller forsvandt fyisk eller fysisk. Pressede jeg på, blev du opfarende og meget ubehagelig - ofte truende i din adfærd.
Jeg havde ingen handlemuligher andet end at lade stå til, og behandle dig som et råddent æg. Dvs. jeg måtte hele tiden vurdere, hvilke konsekvenser det ville få for mig, hvis jeg ikke læste  det humør du var i. I længden er det totalt opslidende.

Tvunget til at please.

Jeg havde søgt at please for jeg kunne håbe på en følelsesmæssig kontakt og lidt kærlighed. Pleasningen hjalp også på dit humør en tid, så jeg kunne være i fred. Pleasingen gav mig til tider også et håb om at det hele ville blive bedre mellem os.  Jo, håbet om drømmen var svær at se bort fra.

Pleasing blev selvfølge.

Men denne pleasing ”service” betragtede du desværre hurtigt som en selvfølge, hvorefter du forsatte med at nedgøre mig, tale ned til mig og give mig skyldfølelse over næsten altting. Pleasingen gjorde at du tabte enhver respekt for mig, og at jeg følte, at jeg virkelig var blevet din husholderske. 

Jeg føler, at du gjorde det for at have mig i din hule hånd, hvor du havde en god følelse af magt. Du ønskede blot for at have mig, ikke at elske mig og respektere mig. Det måtte nok et eller andet sted give dig lidt større selvværd.

At hade .

Mine følelser for dig forsvandt langsomt. Jeg begyndte at hade dig. Jeg havde det slemt i vort samliv, hvor jeg måtte tvinge mig selv til at deltage og simulere. Efterhånden som hadet blev stærkere, indså jeg, at jeg ikke kunne holde forholdet ud i længden. Jeg foreslog, som jeg har gjort før, at vi kunne tage en pause. Jeg tog en uge til Tenerife alene. Der gik nogle dage, hvor jeg følte frihedens rus.

Jeg var i begyndelsen lettet.

Jeg kunne til at begynde med ånde lettere, men så kom der en selvmodsigende trang til at være i nærheden af dig. Jeg undrede mig over disse følelser. Elsker jeg dig alligevel? Kunne det være en følelse af skyld eller  hvad !  Hvorom alting er, så kom jeg tilbage og genoptog forbindelsen.

Der gik kun kort tid før jeg følte mig i samme situation som før rejsen. Ligegyldigheden, løgnene, foragten og udnyttelsen kom igen. Jeg besluttede da, at jeg ville ud af forholdet, ikke noget med en pause. Det skulle være slut.

Jeg går.

Jeg var derefter mentalt parat til at gå fra dig, og det meddelte jeg dig både mundtligt og skriftligt. Jeg sagde, at jeg følte, at jeg ikke kunne leve sammen med dig, fordi du tog alt min kraft og særligt min selvstændighed. Det svarede du ikke på. Du rev blot brevet i stykker og gik uden at svare mig. Kort tid senere ændrede du alligevel pludselig stil. Du blev pludselig igen den charmerende oprigtige og dejlige mand, som jeg mindes du var i begyndelsen af vort forhold.
 
Du vendte på en femøre.

Du bedyrede, at du i længere tid havde været udsat for et stort psykisk pres, som skyldes andre mennesker og økonomi. Du undskyldt meget din opførsel. Du sagde, at du var klar over alt det, som du havde gjort mod mig. Det havde jeg hørt før, og jeg vidste af bitter erfaring, at du kun sagde det for at få mig ind i folden igen. Så dit forsøg endte negativt for dig. Du trak du trak dig som sædvanlig ind i dig selv. Jeg pakkede bilen og tog af sted.

I dag. Hvorfor tændte jeg på dig. 

Efter mange samtaler og støtte fra en psykolog, kan jeg efterhånden tænke på dig uden at bryde sammen. Jeg har fået det meste af min handleevne tilbage. Jeg tror igen på det jeg er og på det jeg siger.

Fået livet igen.

Det vigtigste er, at jeg har fået en klar følelse af, hvad er foregået i de år af mit liv og især har jeg fået en forklaring på, hvilke mekanismer der har gjort, at  jeg har ladet mig lokke af dig.

Gennemarbejdet.
Jeg har gennemarbejdet andre dele af mit liv - med psykologens hjælp. Disse megavigtige forhold vil jeg selvfølgelig fastholde for at undgå en tilsvarende smertefuld gentagelse.

Slut.

hovedsiden      psykopat symptomer     Er din chef psykopat      psykopati generelt    Årsag til psykopati