Andre ord for stress er udbrændthedog depression.

Denne situation kan komme, hvis stress udvikler sig så alvorligt, at det nærmer sig kollaps.

Det er muligt at komme op af depressionen, men det tager lang tid igen at blive funktionsdygtig med normale ressourcer og normalt privatliv. I det fleste tilfælde får du sygeorlov og lægebehandling.

Ordet stress

Ordet stress er en fællesnævner for mange både fysiske som psykiske lidelser, som er er udviklede og som derfor ikke fremtræder som klare diagnoser. Udtrykket stress bruges bredt.  

At du er gået ned med stress, kan betyde mange ting, men fælles for alle symptomerne er, at det alvorligt kan påvirke dit privatliv og dit arbejdsmiljø.

Forekomst.

Det er ikke et sjældent fænomen at have stress, men det ændrer ikke de alvorlige problemer, som du kan få ved stress. Der arbejdes fra flere sider på at oplyse om stress. Stadig flere betragter stresssymptomer som noget ganske ofte forekommende. Stress skal tages alvorligt,medens stressfaktoern er lille, da det kan være invaliderende.

Hvem kan få stress.

Alle, også personer som umiddelbart ikke betragtes som værende i et miljø, som fremkalder stress. Det kan f.eks. være hjemmegående, studerende, skolebørn, pensionister mm., de kan alle få stress, men ofte af helt andre grunde, som vil være for omfangsrigt at behandle her. Børn som har stress i skolen, har de samme hæmmende funktionelle problemer, som hvis det var en voksen i erhvervslivet.

Kan du have anlæg for stress?

Du kan have tillagt dig nogle arbejdsopgaver eller stressende vaner, som ikke føltes som stress, da du startede på dem. Men senere kan stress symptomerne udvikle sig, fordi du ikke længere har ressourceoverskud. Du må derfor fra tid til anden tage dine arbejdsopgaver op til revision.

Revision

er vigtig, fordi du næsten umærkeligt kan blive stresset hvis du har sat dit arbejdsniveau for højt eller nogen har for høje forventninger til dig, som du har svært ved at efterkomme.

Manglende udfordringer

kan modsat også give stress. F.eks. kan du stå mentalt i stampe og kede dig dig både på arbejdet og i familien. Manglende udfordringer kan på sigt virke lammende, samtidig med at dit selvværd lider skade.

Manglende udfordringer kan fremkomme ved, at du ikke selv tør eller har lyst til at engagere dig, og du vil lide af stress. Manglende planlægning være direkte årsager til frustration og stress. Du må da tage initiativ til, på egen hånd, at kræve klare arbejdsmæssige retningslinier.

Psykiske årsager til det manglende initiativ kan forårsages af angst. din egen mangel på Mangel på udfordringer som for meget arbejde eller uklare arbejdsbetingelser kan skabe frustration og stress.

Undersøg om du har stress-symptomer udfra historik.

Der er forskellige symptomer på stress. Det er vanskeligt umiddelbart at se, om du har stress. Du kan undersøge om

1) det har stået på i længere tid (før dagbog)

2) symptomerne skal have en styrke, som virker hæmmende i din hverdag  

3) symptomerne skal fremtræde med en forudberegnelig hyppighed.

4) om du har bivirkninger af medicin

5) for at kunne undersøge for stress, må du nedskrive dato for symptomer samt styrke

Hvor stammer symptomer fra.

Symptomerne kan stamme fra din opvækst eller fra din nuværende situation. Stammer de fra din fortid, ses det ofte, at symptomerne udløses ved særlige begivenheder eller situationer. F.eks. post traumatisk disorder. Symptomerne kan også komme ved visse psykiske sygdomme, eller ved anvendelse af medicin, som er taget i andre sammenhænge.

Symptomerne, for stress (udbrændthed og dyb depression) De vigtigste symptomer er

1) Ufølsomhed overfor andre mennesker.

2) Følelsesmæssig udmattelse og

3) Ekstrem lav præstationsevne,

4) Fysisk ekstrem træt

4) Al målsætning er væk. Der tages intet initiativ.

Følgevirkninger af stress

Kraftløs. Stress bevirker, at du er kraftløs dvs. har mangel på ressourcer, og dette omfatter det psykiske og det fysiske område.  

Sygdom-modtagelighed. Du bliver modtagelig for mange sygdomme som influenza, forkølelse. Etc.

Talende. Du er meget talende, uden at lytte til andre.

Afbryder. Du afbryde andre med dårlige begrundelser.

Hurtigspiser. Du spiser for hurtigt, og sluger maden.

Ingen tålmodighed. Du er ultra utålmodig,

Uligevægtig og opfarende.

Svedture. Du får svedeture og hovedpine- som kommer af en generel anspændthed.

Kronisk træthed. Du lider af næsten kronisk træthed og sover dårligt.

Angst. Du oplever angstsymptomer som ellers ikke udløser angst.

Rygsmerter mavesmerter. Du har rygsmerter og mavebesvær uden påviselig grund

Du tager ingen initiativer.

NB.Ikke alle følgevirkninger er nævnt, og du har nødvendigvis ikke alle nævnte følgevirkninger

Et terapiområde ad gangen.

En fornuftig terapi handler om at behandle eet punkt ad gangen. f.eks. må vi se på arbejdsrelateret stress eller familiemæssige stressforhold.

Prioritering vigtig. Er det særligt galt med arbejdsrelateret stress, må det behandles først, o g hvis det er nødvendigt må der efterfølgende tages der fat på stresssituationer i hjemmet.

Når den arbejdsrelaterede stress er rimeligt behandlet, kan terapien på det andet område igangsættes.

Arbejdsmæssig stress

Arbejdsmæssigt stress bør involvere ledere af firmaet og eventuelt enkelte medarbejdere. De bør kontaktes for at der kan komme en dialog i stand.

Positiv dialog. Det er i alles interesse, at der foregår en åben og positiv dialog mellem ledere og medarbejdere og den stressramte. Det kan være svært for den stressede at skulle åbne sig og forklare de stressfrembringende faktorer. Med støtte fra en psykolog, kan den stressede lettere bryde dette tabu og fremkomme med eventuelle årsager til stresssituationer. Medarbejdere og ledelsen opfatter udsagn fra den stressede som angreb. Psykologen kan gå ind i sagen og vende sagen positivt, så der kan opnås samarbejde parterne imellem

Selvgenereret stress

Du skal naturligvis undersøge din egen andel af stresset, og se om din stress er selvforskyldt, hvor du af helt private psykiske årsager producerer stress, fordi du f. eks har oparbejdet et behov for at få opmærksomhed til styrkelse af dit selvværd. Sådanne selv-stressede situationer kan tackles igennem samtaleterapi.

I den første konsultation i stressterapi, vil man søge at finde årsagen til stresset.

Den nødvendige erkendelsen omkring stressarbejdet.

For at få det maximale udbytte af en terapi, må den stressede være indstillet på en åben og ærlig dialog.

Åbenhed og høj kommunikationsgrad er afgørende for et godt resultat. Denne åbenhed omfatter alle implicerede parter. F.eks. arbejdsgivere, medarbejdere, privat personer mv.

Vigtig information.

Det vil styrke kvaliteten af behandlingsresultatet og behandlingstiden vil blive forkortet, hvis arbejdspladsen og medarbejderne får en grundig orientering om situationen. Ligeledes skal familien holdes orienteret, så der er fuld støtte til den stressramte.

Motivationen til åbenhed er normalt tilstede, fordi firmaet er interesseret i en velfungerende arbejdsstab samt et højt produktivitets niveau.

Slut.