24.0 angsttyper

Nogle angsttyper


Psykolog Henrik C. Krarup

Redigeret d. 10. marts 2023


Nr. 24.0


1) Din opfattelse af angst, som du opfatter den i en angstbeskrivelse


2) De hæmmende eller handlingslammende resultater af angstens tilstedeværelse


3) Eventuelle fysiske symptomer på angsten, her menes de kropslige (somatiske) reaktioner


4) hvad gør du for at leve med angsten. Angriber du den eller undgår du den?


Undgåelsesadfærden, hvor du kun søger at undgå angsten og symptomerne

Undgåelsesadfærden som oprindelig kun sigter mod at undgå det du er bange for, kan i sig selv udvikle sig til sværere angstform, som forstærker angstfølelsen, samtidig med at du har sværere ved at finde den oprindelige angstårsag.


Den forstærkede angst er en dobbelt angst, som hedder "angsten for angsten" burde egentlig hedde frygten for angsten. Ofte kommer du ikke videre, da du har mer end nok arbejde med at forhindre denne frygt, med mindre du frekventerer en psykolog.


For at vide, om du har en eller flere former for angst på en gang, må du få nogle af dine oplevelser undersøgt af en psykolog, da der er former for angst, som kan være så blokerende, at de skal behandles.

I den praktiske verden kan du let have nogle forskellige angstformer samtidig, og når du søger en afklaring, sker det ofte, at en angsttilstand spærrer for behandlingen af de andre angsttilstande. Det er en af årsagerne til, at du må have en person, som kan bede dig fokusere på kun een primær angsttilstand ad gangen.Tager du to eller tre med fuld koncentration, får du ofte intet ud af det.


Nogle angsttyper.


1) agora-fobi (åbne pladser og offentlige steder

2) Socialfobi, er angst ffor at være sammen med andre, du ofte ikke kender

3) Enkel-fobi er angst for specifikke ting og tilstande som dyr, dybde, højde.

4) Xeno-fobi: Angst for fremmede, medfører ofte dårlig social integrering

5) Chaeto-fobi: er angst for dyrehår.

6) Myso-fobi: Angst for snavs.

7) Hæmo-fobi: angst for blod. Der er mange andre former for specifikke angstforhold. 

Mange angstformer ender med ordet "fobi" som står for angst.


8) Panikangst. PTD Post traumatisk disorder. Angsten kommer som fra en klar himmel, helt ubegrundet angstanfald, hvor du efterhånden får indlært en måde at klare denne sekundære angst, så den tunge traumatiske angst ikke viser sig. Selve angstens opståen er ofte traumer dannet langt tilbage i dit liv.

Derfor ses det ofte at du haft en eller flere traumatiske episoder i dit liv, som er ganske ubehandlet, og at når disse fremkommer, taber du kontrollen over dig selv. Du har den dyb og uafklaret angst. dvs dybest set er det en angst for at du bliver sindsyg.


9) Generaliseret angst (altomfattende angst eller en kraftig nervøsitet) er en vedvarende angst, som optræder som baggrund for alle dine handlinger. I daglig tale kan det vise sig som en kraftig bekymring om at noget negativt vil ske. Mange gange vil du omgå de handlinger, som har sin baggrund i generaliseret angst.

(undgåelsesadfærd).


Hvordan tackles angst, der er teoretisk 3 muligheder

Du kan tackle årsagen til angsten igennem f.eks. en samtalerække

Du kan ignorere angsten

Du kan søge at undgå den med omgåelseshandlinger.


Mere undgåelsesadfærd.

Mange angstklienter søger at dulme deres angst med alkohol og andre stoffer, men stofferne kan i sig selv også skaber ny angst, som de også må kæmpe imod. Alkohol og stoffer giver kortvarig lettelse, men er kraftigt vanedannende. Stoffer og alkohol giver også en kortvarig lettelse.


En lille lettelse er bedre end ingen lettelse. Når du har det rigtigt dårligt, vil den mindste lettelse være at foretrække for den smerte som du oplever i angsten

Angstens udbredelse: Hyppighed. ca 20-30 procent oplever generende angst igennem livet.


Energitræt.

Angst er en sindstilstand som gør, at du bliver meget træt, og ikke kan tage dig sammen til selv de mindste ting.

Stresssymptomer har lignede måde at vise sig på. Udvikler angsten sig, kan du udvikle en angstpsykose. Det er en alvorlig angstlidelse, hvor angsten fremtræder i forbindelse med psykose (sindssygdom). 


En stor del af befolkningen lider mere eller mindre af bekymringer og af angst, hvilket giver et stor tab af livskvalitet. Angst er noget, man ikke skilter med. De tabuagtige forhold forhindrer mange i at få en hurtig og enkel behandling mod angst.


Angstens årsager kan findes igennem en systematisk samtaleterapi, da der er ofte tale om en kombination af utallige biologiske og psykosociale faktorer.


Helbredelse:

Der er gode muligheder for at behandle angst i gennem samtaleterapi.

Angst inddelse i lette angsttilfælde og svære angsttilfælde


1) De lette former behandles med rådgivning og tæt støtte.

Samtaleterapi er den primære terapiform, men hvis det ikke i længden rækker på grund af at klienten har vanskeligheder med at arbejde med terapien, kan det være nødvendigt at få medicin ordineret af lægen.

 

Kognitiv terapi

Indenfor samtaleterapien har særligt den Kognitive terapiform vundet tilpas på grund af terapiens høje virkningsgrad indenfor kort tid. Den kognitive terapi, også kaldet korttidsterapi, udsætter klienterne for direkte spørgsmål, som er en smule angstprovokerende. Dette medfører at klienten gradvis trænes til bedre at tackle fremtidige angstfyldte situationer i hverdagen. Følelser og tanker i relation til angsten bearbejdes tæt sammen med klienten.


Medicinsk behandling.

I svære tilfælde kan lægen udskrive støttende medicin for en kortere tidsperiode, som en begyndelse, indtil effektiviteten er klarlagt. Her gælder at medicinen skal gives med stor omtanke, således at der ikke opstår medicinforgiftning. Enkelte gange ses det, at ny medicin gives, sideløbende med gl. medicin. Det er meget vanskeligt at kunne forudberegne effekten af kombinationer. At give dobbelt eller tredobbelt medicin ses desværre i nogle tilfælde.


Baglandets betydning.

Når du modtager terapi og eventuelt medicin, har det stor betydning for effektiviteten, at der er et bagland, som forstår at støtte op omkring processen. Det kan være en meget vanskelig situation for baglandet, at den både skal støtte dig og give dig tryghed, men samtidig skal undgå, at denne støtte bliver en sovepude, som du kan blive afhængig af.

 

Veltilrettelagte udfordringer med efterfølgende supervision (ofte i samarbejde med en psykolog) gør, at du kan klare stadig flere situationer end før. Helt konkret kan det anbefales at invitere vigtige omsorgspersoner til en orienterende konsultation. Det er vigtigt for de pårørende at vide, hvilke metoder og retningslinjer klienten og psykologen arbejder med på. Det bevirker at eventuel mistro kan blive minimeret, så alle arbejder på samme hammel.

 

2) De svære angstformer, f.eks.


Skizofreni-lignende. I tilfælde af, at samtaleterapi og eventuelt kognitiv terapi ikke fungerer tilfredsstillende, må der anvendes passende medicin i kortere tid, under kontrol. Har klienten angst af skizofrenlignende sindslidelser (oplever ikke, at kunne skelne mellem virkelighed og forestillinger) benyttes antipsykotisk medicin.


Borderline er et fællesbegreb. 

Borderline er en grænsetilstand, ofte imellem normal psykisk tilstand og psykotisk tilstand, også kaldet grænsepsykotisk tilstand. (sindsyge) men patienten svinge ofte mellem den almindelige tilstand til psykotisk tilstand.


De kan således blive bevidst om deres egen tilstand, hvilket for de fleste er meget psykisk smertefuldt.


Depression. 

Har klienten angst i forbindelse med depression, anvendes antidepressiv medicin. Der er mange grader af depression. De sværeste tilfælde virker depressionen stærkt invaliderende, hvilket her vil sige, at pågældende er handlingslammet og mentalt så dybt nede, at den depressive er helt overbevist om, at det er umuligt at komme op igen.


Dyb depression 

behandles bedst med medicin og en efterfølgende samtaleterapi, når medicinen virker.

Svær panikangst, agorafobi Fobien helbredes bedst med psykodynamisk terapi. Der er gode prognoser omkring denne behandlingsform, samtidig er terapiforløbet relativ kort. Ubehandlet kan angsten medføre social invaliditet.